4. dag i Valladolid

Lørdag morgen startede vi med hold agility for de store hunde. Danmark skulle på som nr. 13 ud af 28 hold. Banen var bygget af Josep Boix og en ret flydende bane, hvor man alligevel skal have godt fat i sin hund flere steder på banen, hvis man ikke vil have den på skovture, som enten vil koste tid eller endnu værre disk, for der var forhindringer, der flere steder lokkede hunden.

Første hund på banen var Yankee. Han rammer den 3. forhindring og får støtten til at stå og vakle for en stund, inden den falder til ro og overlæggeren til alt held bliver liggende. Knapt er den løse overlægger faldet til ro, før Yankee begiver sig op på balancebommen og mister fodfæste med bagbenene. Mirakuløst får Yankees bagben atter fat i bommen, og de kan fortsætte deres løb, som de klarer i flot stil. Gitte opdager faktisk slet ikke Yankees problemer på bommen, men hun undrede sig godt nok over, hvor han blev af.

Gitte og Yankee - Agility hold store

Næste på banen er Sarah og Simic. Og wow sikke et løb. Der er ikke så meget at sige. Samspillet kørte rigtig godt ,og der var ingen misforståelser eller buer. Det var bare flot.

Simic og Sarah - Agility hold store

Tilbage stod Søren og Zimba. Sikke et pres!! Hvor ville jeg nødigt have været i hans bukser. Men de havde et flot og fejlfrit løb. Kom godt og sikkert fra start, hvor Søren var meget obs på at fortælle Zimba, hvem der havde bukserne på. Sammen leverede de et godt og meget hurtigt gennemløb med sikre felter.

Søren og Zimba - Agility hold store

Spørg lige om vi jublede?! Da de store hold kom ud viste de også kronrager-tegn til Maj-Brit. Maj-Brit havde om onsdagen lovet at hun ville lade sig kronrage, hvis vi vandt guld, og det alene er jo noget ved at gå efter.

Efter agilityløbene lå vi nr. 6 ud af ialt 6 fejlfri lande.

Spring hold store

Vores placering fra agililtyklassen taget i betragtning ventede vi os jo naturligt nok rigtig meget af det store hold i springklassen. Vores hunde er jo ikke hvem som helst. Langbenede Zimba, der kan sætte et vildt tempo. Lille smarte Simic, som kan smyge sig om vingerne. Erfarne Yankee, der er sikkerheden selv.

Banen var måske ikke så slem, som den så ud på tegningen. Der er rigtig gode muligheder for at tage imod, men det var nu ikke en bane, der bød på en helt masse meget svært og kringlet. Det sværeste på banen er helt klart slalomindgangen,hvor hundene kommer flyvende over et flyvspring og forude ligger en tunnel, som de ikke skal have der, men de skal dreje til venstre og tage slalommen. En del hunde bliver rettet den rigtige vej lidt for sent og får derfor slalomfejl eller når slet ikke at blive rettet og fortsætter direkte ind i tunnellen. Handlere som er rigtige gode til at tage imod havde stor fordel af det på denne bane.

Når man sidder og ser disse hold, kan man somme tider undre sig over nogle ting. Eksempelvis undrede jeg mig over hvad udtagselseskriterierne i Luxemborg er. Jeg tror, at man skal være over 60 og have en hund, der ikke løber så stærkt, så de kan få længst mulig tid på banen. I hvert fald kunne den ene fører knapt løbe og den næste på holdet var så "senil", at han ikke kunne huske banen. Han nåede at opgive flere gange, men blev holdt i gang af publikum hele vejen rundt. Han nåede derfra med to vægringer og tidsfejl naturligvis.

Vi skulle løbe som hold nr. 23. Gitte og Yankee var de første på holdet. De kom igennem i et ret sikkert løb. På de tidligere baner, som Bernd Hüppe havde tegnet, så vidste vi at banetiderne var meget stramme og det resulterede i, at Yankee fik tidsfejl.

Gitte og Yankee - Spring hold store

Næste på banen var Sarah og Simic. Mellem nr. 8 og 9 misforstår Simic Sarah. Hun havde ellers drejet kroppen i retningen mod den rigtige forhindring, men så er det som om Sarah kommer til at åbne op og sende Simic modsat og lille følsomme Simic retter ind efter dette vink, som hun for sent opdager er forkert, men der har hun accelereret så meget, at hun glider direkte ind i flyvspringet, da hun prøver at komme tilbage til Sarah. Dermed er de disket.

Sarah og Simic - hold spring store

Søren lukker af med blive disket ved slalom, hvor Zimba ikke bemærker, at Søren holder sig tilbage for at få ham ind i slalom. Det var rigtig trist. Vi troede jo lige, at vi skulle have medaljerne med hjem for det store hold.

Søren og Zimba - hold spring store

Holdverdensmestre for store hunde er dermed Sydafrika, som kom igennem med 5 fejl i alt. Trods en middelmådig placering efter agilityløbene, kunne de se deres flag kravle længere og længere op af resultattavlen, efterhånden som de forskellige hold havde løbet. ”Same procedure as last year”, hvor de også vandt.

USA lå ellers til at vinde, men deres sidste hund fik 15 fejl og dermed var alt medaljehåb også væk for dem.

Spring hold lille

Banen til det lille hold var ikke speciel svær og burde ikke volde de helt store problemer. Det sværeste på banen var tilgangen til muren som havde så flad en vinkel, at man let kunne komme til at trække hunden forbi på enten den ene eller den anden side af muren.

Første på banen for de små var Pia og Tawi, og jeg skal love for at Tawi var vågnet op til dåd. Den type bane som Josep Boix havde tegnet var en type, som vi har løbet mange af i denne sæson. Baner hvor der skal tages imod og hundene skal rundt om vingerne. Det var et rigtig godt løb af Tawi og Pia.

Pia og Tawi - spring hold små

Næste hund var Mib ført af Tina Marie. Mib tyvstartede og Tina Marie måtte skifte bag Mib hele vejen op til tunnellen, men det så ikke ud til at være noget problem, og hun kunne samle hende op igen efter tunnellen og handle, som jeg formoder, hun havde planlagt. Tina får ikke støttet Mib ved muren og hun ryger forbi. Efter næste tunnel skal Tina tage imod og har ryggen til Mib, som ryger over i flyvspringet. Desværre fik vi vores 1. disk for de små hunde der.

Lars beviste, at selvom Zari er oppe i årene, så kan hun godt løbe. Banen var en rigtig god bane for dem, hvor Lars kunne komme ind foran og rive Zari med rundt om vingerne. Gamle Zari var faktisk kun 2 sekunder efter den hurtigste hund.

Lars og Zari - spring hold lille

Verdensmestre for hold blev Schweiz (5 fejl – nr. 3 efter ag-løb)
nr. 2 Rusland (5 fejl – nr. 5 efter ag-løb)
nr. 3 Spanien (5,35 fejl – nr. 2 efter ag-løb)
nr. 4 Finland (7,10 fejl – nr. 6 efter ag-løb )
nr. 5. Luxemborg (13,30 fejl – nr. 7 efter ag-løb)

Vi blev nr. 14

Spring hold mellem

Som forudset var banen ikke den sværeste. Der var et godt flow i banen. Hunde med korte buer havde store fordele på denne bane. Der var mange sving. Rigtig god bane for især Duddi og Toby.

Ann-Britt og Duddi lagde for. De havde et rigtig godt løb, som jeg ikke lige kan sætte en finger på. Men det skal man jo heller ikke altid gøre. Man kan nok altid presse lidt mere ud af sin hund, men det er jo en balancegang ikke at presse så meget, at det giver fejl. Ann-Britt løb klogt og pressede også Duddi, som var godt tændt.

Ann-Britt og Duddi - spring hold mellem

Jannie og Cody kom ikke så heldigt fra start. De fik en nedrivning på forhindring nr. 2 som var et dobbeltspring. Efter tunellen gik Cody mellem hjul og ramme. Vejen op mod slalom løb Jannie på den anden side af, hvad flertallet gjorde. Om det så var det, som straffede hende og Cody ved jeg ikke, men i hvert fald fik hun en vægring på slalom. Det var synd for Jannie. Banen var klart også bedre for de lidt mere klistrede hunde.

Jannie og Cody - spring hold mellem

Jørgen og Toby var de sidste på holdet, og der er ikke så meget at sige til det løb. Sådan en bane var jo som tegnet til Toby.

Jørgen og Toby - spring hold mellem

Vi lå som nr. 1, da vi havde løbet, og selvom vi håbede det bedste, vi havde lært, så faldt der ikke diskvalifikationer af til resten af holdene. Selv med 3 fejlfrie løb i springklassen var vi ikke blevet meget højere placeret, da vi jo havde fejl med fra agilityrunden.

Det blev Finland der vandt VM for mellemhold. (3.66 fejl – de lå nr. 1 før springløbet)
nr. 2 Japan (5,82 fejl - de lå nr. 3 før springløbet )
nr. 3 Spanien (8,36 fejl - de lå nr. 5 før springløbet )
nr. 4 Litauen/Letonia (?) (9,15 fejl - de lå nr. 7 før springløbet )
nr. 5 Rusland (10,91 fejl - de lå nr. 2 før springløbet )

Danmark blev nr. 9 med 35,28 fejl.

Efter endnu en lang agilitydag i en lummer sportshal tog vi hjem på hotellet og fik serveret maden på hotellet, hvor det var muligt at få oversat menuen til engelsk. Vi havde en tjener, som vi havde rigtig meget morskab ud af, Carlos. Han forstod og talte ikke så meget engelsk, men han var ret lærenem og underholdende. Vi fik også lært ham lidt danske gloser. Især var han god til at sige ”Mange tak”, ”Selv tak” og ”Julekage”. Jeg fik sådan en lyst til at få ham til at sige ”Rødgrød med fløde”, hvilket fik ham til at styrte hen til Sørens datter, Julie, der kan lidt spansk, for at få hende til at oversætte min ”bestilling”, som jeg jo prøvede på at afværge. ”Rødgrød med fløde” endte med at blive to kugler jordbær-is.