5. dag i Valladolid

Søndag var sidste dag til dette års VM og nu skulle det afgøres om vi skulle have metal med hjem – og ikke mindst om Maj-Brit skulle kronrages og dermed navneforandring fra Maj-Brit Crone Petersen til Maj-Brit Kronrage Petersen. Vores mest realistiske medaljehåb var jo helt sikkert vores store hold og Sarah og Simic, som lå nr. 10 individuelt efter springløbet.

Agility individuel små

Banen var denne gang ret svær, og den var klart bedst for de fremadrettede hunde. Der var ingen steder i starten, hvor man kunne komme til at tage imod.

Lige ved siden af opgangen til balancebommen lå tunnelen, og der var også en del hunde, som røg deri. Det var helt klart den største fælde på banen.

Lars og Zari skulle pga deres disk starte som den første af de danske hunde. Desværre gik Zari i tunnelen, og de fik endnu en disk.

Tina Marie og Mib havde et pænt løb og kom fejlfrit gennem banen og blev sa mlet nr. 35 med 2,53 fejl i dette løb.

Pia og Tawi var den sidste af vores små hunde, der skulle ind. De lå nr. 23. Tawi løb desværre ikke så hurtigt på denne bane, og hun gik langsomt ned af balancebommen, som hun sprang af lige inden feltet. Pia blev nr. 33 med 13,13 fejl i ag-løbet

Pia og Tawi spring individuel lille

Verdensmester for små hunde 2006 blev:
nr.1 Rusland
nr.2+3 Schweiz

Efter at have set top-løbene for de små hunde, kunne kan sidde og komme i tvivl, om det nu også var de rigtige hunde,som vandt. For da sidste års verdensmester fra Holland løb faldt tidstagningsanlægget ud, hvilket det i øvrigt havde gjort flere gange før. Men det er jo yderst uheldigt, når vi kommer op til medaljepladserne.

Man kunne også med rette kritisere Spanien for at være lidt egoistisk, når det gjaldt deres speakning, da der kun blev speaket på spansk. Desuden orienerede de ikke om hvor langt, de var nået i rækkerne, når der skulle løbes.

Agility individuel mellem

Denne bane var også ret svær. Den startede med en løbestrækning. Det sværeste ved banen var helt sikkert igen tunnelindgang ved siden af bommen, hvor de skulle tage bommen i stedet for tunnel.

Desuden skulle man kalde rigtig godt på sin hund efter en tunnel for at få drejet den af. Der var rigtig mange der fik vægringer der. Fordi de ikke fik timet deres kald på hunden.

Jørgen lagde for og var lige ved at blive disket, da Toby forelskede sig i vippen lidt for tidligt, men Jørgen fik kaldt på ham og kom fejlfrit derfra. Men tid kostede det. Toby endte på en 44. plads

Jørgen og Toby agility individuelt

Jannie var næste. Cody rev igen dobbeltspringet, som stod som en af de første forhindringer. Desuden rev han muren, men det overså dommeren, så det blev ikke dømt. En af de efterfølgende hunde rev også muren, hvilket heller ikke blev dømt. Der er afgørelser i agility som kan diskuteres/skønnes, men en nedrivning kan vel næppe stå til diskussion, men det nytter jo ikke meget, når dommeren ikke ser den. Cody blev nr. 29.

Ann-Britt og Duddi var fejlfri fra første løb, og de havde et rigtig godt løb indtil de kom til fælden ved balancebommen, hvor Duddi desværre valgte tunnellen. Ann-Britt sagde selv, at hun lige som tabte koncentrationen i den springkombination, som var lige inden balancebommen. De blev disket i dette løb og endte lige efter Jørgen på en 45. plads.

Vinderen blev Sloviens "Simply the best". Hunden er 4 år og det er 2. gang den bliver verdensmester. Meget imponerende. Nr. 2 og 3 var fra Belgien

Spring individuelt store

Bernd Húppe havde lavet en rigtig god bane med masser af spænding - men den var bestemt ikke umulig at løbe, og jeg synes den så mere fair ud end den for små og mellem - i hvert fald også hvis man kigger på hvordan hundene generelt klarede sig på den.

Lige fremme efter vippen stod et dobbeltspring, men det skulle de ikke have. De skulle i stedet have slalom, som stod lige ved siden af. Men dobbeltspringet trak slet ikke i så mange hunde, som en del vist frygtede ved banegennemgangen.

Fejlene var koncentreret om bestemte steder på banen. Bl.a nedgangsfejl på bommen, fordi der ligefremme lå en tunnel. Mange førere glemte ligeledes at få sig placeret mellem tunnel og dobbeltspring og kom derved til at stå og klumre og blive overrasket over hvor lidt plads, der var på begge sider af dobbeltspringer og hen til de forhindringer ved siden af. Faktisk var en de højt placerede hundeførere i kamp med en slalompind, hvilket dommeren enten ikke så eller ikke dømte. Efter flyvespringet fik en del hunde også ret store buer, hvilket dels kostede tid, men også gjorde, at nogen af hundene fik søgt så langt ud, at de var ved at tage et forkert spring.

Søren var den første på banen overhovedet, da han jo havde en disk med sig fra springløbet. Og hvor var det vel nok ærgerligt, at han havde det med sig. Han og Zimba løb bare så flot derinde. Hvis man så isoleret på dette agilityløb blev de nr. 14 ud af 120 hunde.

Søren og Zimba agility individuel

Yankee og Gitte var de næste og på balancebommen trådte Gitte lige lidt til siden (de skulle bagud efter bommen og foran bommen lå en tunnel og kaldte) og Yankee sprang feltet. Dermed røg de placeringsmæssigt et stykke ned i rækken og det kunne ikke få kronraget Maj-Brit.

Gitte og Yankee agility individuel

Tilbage var vores sidste håb for medalje og endda et håb, der virkede temmelig realistisk. Desværre fik Simic og Sarah misforstået hinanden, Simic skulle på vippen, men Sarah valgte at ændre sin handling efter at have gået banen. Det betød at hun ikke helt havde fornemmelsen af, hvor hun havde de forskellige forhindringer ift hinanden. Dermed kom Simic skævt op på vippen, og de fik opgangsfejl. Efter vippen lod Simic sig friste af dobbeltspringet, og de blev disket.

Sarah og Simic agility individuel

Kendetegnende for toppen var, at nerverne sad udenpå tøjet, og de faldt som fluer..... Det var som om de ikke kunne holde koncentrationen på den sidste halvdel af banen. Ikke kun efter tunnel og mod dobbeltspring sjuskede de, men også en del glemte at holde øje med deres hunde efter A-brættet, hvilket flere gange resulterede i, at hundene derefter tog det forkerte spring.

Det var en rigtig spændende finale…….

Tyskland førte jo helt sikkert... De to bedst placerede hunde var tyskere og sådan forblev det.

VM individuel for store hunde:
1 - Sylvia Vaanholt - Gill (Tyskland)
2 - Florian Cerny - Lass (Tyskland)
3 - David Munnings - Billy (England)