3. dag i Valladolid

Vækkeuret ringede kl 05.30. Tidligt, men den første banegennemgang var også annonceret til kl 08.00. Vi ankom derfor til hallen i rimelig tid dvs ca kl 07.30, men der var slet ikke åbent endnu, hverken for tilskuere eller deltagere. Udenfor mødte jeg en tro kopi af lille Diva. Hun hedder Dart og kommer fra Canada. Ligheden var så slående at også andre end jeg kunne se det. Jeg kunne jo ikke stå for at forene de to på billede.

Hvem er hvem?

Endelig åbnede de portene. Pga det lille kiks der var sket hjemmefra havde vi reserver jo egentlig ikke adgang med vores hunde, men da de endelig åbnede portene, var der ingen vagter, og vi kunne let smutte ind.

Spring individuel lille

Bernd Hüppe havde bygget en rigtig spændende bane, hvor der var masser af muligheder for handling. Og jeg må indrømme, at det var svært ikke at blive lidt misundelig på de andre, som skulle ind og prøve kræfter med banen.

Os som har været så heldige at løbe på hans baner tidligere (for mit vedkommende til Dania Cup) ved, at han elsker at sende hundene ud og hente forhindringer, og det er klart en fordelt at have trænet på snævre vendinger. De handlere, som tør satse og vride deres hunde den snævre vej mellem to forhindringer vinder rigtig meget på hans baner. Og ofte er hans baner gode for både turbohundene og de, som skal ”trækkes” rundt.

Første danske ekvipage på banen var Lars og Zari. Lars kommer lidt sent med et skift mellem nummer 5 og 6 og skred ud og dermed misforstod Zari ham og tog springet i stedet for tunnellen. Dermed var den individuelle konkurrence ikke så spændende for dem mere.

Zari Spring individuelt

Næste ekvipage var Tina Marie med Mib. Desværre fik de to vægringer i de kringlede springkombinationer og kom ud med 10 banefejl og 8,28 i tidsfejl. Jeg vil umiddelbart vurdere, at Tina lavede den fejl, som jeg også kan gøre med Diva, nemlig at være for langt fremme og komme til at stå og vente på at hunden skal springe over det spring, som man som fører kommer til at stå forholdsvis stille ved.

Sidste dansker af de små var Pia og Tawi. Pia var tydeligvis mærket af nerver, og vi heppede på bedste vis fra vores plads på fjerneste tribune.
Sådan kan Pia bedst lide det. Og det gav pote. Pia og Tawi kom som de første danskere fejlfrit gennem banen. Dog med tidsfejl på 3,69.

Banetiden var meget skrap. Faktisk kom kun 4 af de små hunde igennem uden fejl overhovedet. Ialt 19 af de 66 i klassen blev diskvalificeret.

Særligt at bemærke i denne klasse var helt sikkert nogle kanonhurtige pudler, som helt sikkert kan hamle op med sheltierne. Men værd at bemærke er det også, at der er meget andet end sheltier, der løber i lille og mellemklasse til sådan et VM. Jeg synes jo det er dejligt at se border terrier, parsons rusell terrier, papillion m.fl.

Spring individuel mellem

Bernd Hüppes bane til mellemhunde havde nogenlunde de samme sværhedsgrader, som banen til de små. Den var bygget en anelse om, men der var stadig rig mulighed for at tage imod og et par steder ville man virkelig kunne vinde en masse tid, hvis man tog sin hund den korte og snævre vej mellem forhindringerne.

Ann-Britt skulle løbe som nr. 3 for mellemhundene. Som Ann-Britt sagde, inden hun gik ind, så var det en rigtig god Duddi-bane. Ann-Britt havde et flot fejlfrit løb, hvor den eneste skønhedsplet var, at Duddi vendte forkert efter den første tunnel og i sådan et selskab som her koster det jo dyrebare hundrededele af sekund. Måske kunne hun godt have presset lidt mere ud af Duddi, men som hun efterfølgende sagde, så turde hun ikke, da det jo ikke er uden betydning at komme godt fra start. Ann-Brit lå efter dette løb nr. 23 og fik 3,61 i tidsfejl.

Duddi spring individuelt

Jørgen og Toby skulle ind som nr. 29, og man kan vist kun sige, at banen lå lige til Toby, men desværre kom Toby lidt for langt frem til slalom og røg i anden port. Om det var det som satte Jørgens hukommelse ud af spil vides ikke, for mellem nr. 10 og 11 glemte Jørgen banen, og de blev dermed diskvalificeret.

Jannie virkede naturligt nok lidt nervøst, men kom ellers godt fra start.
Efter en tunnel skal Cody dreje skarpt til venstre, men Jannie får drejet ham for sent, og han ryger udenom springet (der var en del, der fik fejl der, enten fordi hundene kom stærkere, end de forventede eller gled på tæppet og ikke var kommet langt nok ud, inden de blev rettet op og derved kom indenom springet). Jannie fik dog hevet Cody igennem på den snævre vinkel et af de steder, hvor man kunne vinde ved det. Janne blev nr. 39 med de 5 banefejl samt 5,46 i tidsfejl.

Klassen blev efter springløbene ført af slovenien med ”Simply the best”
som vandt VM i Frankrig 2003. Og Martina Ericsson fra Sverige med Troya havde et rigtig flot løb, som rakte til en 3. plads.

Spring Individuel Store

Til de store hunde blev der bygget ny bane, og dommeren blev skiftet ud fra Bernd Hüppe til Josep Boix. Umiddelbart synes jeg, at det mest bemærkelsesværdige ved denne bane var en ”ond” indgang til slalom, som man kunne se, at mange af deltagerne havde gjort sig mange tanker om, hvordan de skulle løse. Nogle af løsningerne kostede rigtig meget tid og gav også rigtig mange fejl.

Jeg synes, banen var en lidt kedelig racerbane uden de helt store handlingsmuligheder, men det er også den slags baner, som Josep Boix er kendt for at lave. Banen var god til de hunde, der havde snævre vendinger og stod godt fast. Man kunne se, at nogen af hunden løb rigtig stærkt, men det var som om, at de stod stille på banen. De kunne simpelthen ikke få fat i tæppet.

Søren var første dansker på denne bane, og Søren ville gerne have livrem og seler på ved slalomen, og det kostede rigtig meget tid for dem. Efter tunnellen venter Søren for meget på Simba, som vælger at dreje skarpt ind mod Søren og tage muren i stedet for at søge lidt længere frem og tage det første spring i springkombinationen. Desværre en disk til Søren og Zimba, men jeg så siden, at flere andre hunde og var draget af muren og måtte lide samme skæbne som Zimba.

Sarah og Simic lagde ud med den sikre vej til slalom – altså den som kostede lidt tid. Og så skal jeg ellers love for, at den fik fuld gas. Det var et rigtig flot løb uden buer og trods tiden ved slalom, så lå Sarah efter sit løb nr. 3 (hun startede ca. som nr.40). Hvor var det bare flot.
Man må virkelig sige, at Sarah i det kommende agilityløb virkelig fik noget at løbe for, når man tænker på hvor usvigelig sikker og hurtig Simic plejer at være på sine felter. Efter springløbet lå de nr. 10

Gitte og Yankee var sidste dansker på banen og løb et flot fejlfrit løb i Yankees vanlige bueløse stil. Gitte tog den direkte vej ind i slalom og sparede masser af tid, og de var den sidste ekvipage, der holdt sig indenfor banetiden og fik en 37. plads i dette løb.

Fra Sverige havde Jenny og Lotus et utrolig smukt løb. Jeg synes jo altid det er en fryd, at se hvordan Jenny får svære kombinationer til at ligne barnemad. Men men hun måtte placeringtsmæssigt pænt blive bag Sarah.
Heldigvis!! Jenny lå nr. 13 efter springløbet.

Der var ialt 120 hunde i klassen og Banetiden var 35 sek på en bane på 165 meter. Det betød at der skulle tilbagelægges 4,71 meter pr. Sekund.

At denne bane var mindre svær end banerne for små og mellem kan nok bedst illustreres ved at nævne, her kun blev diskvalificeret 19 ud af 120 hunde.
For små blev 19 ud af 66 hunde disket og for mellemhundene 14 ud af 60.

Agility hold små

Til hold agility for små hunde havde Bernd Hüppe igen bygget bane. Han kan godt lidt, at der efter felt forhindringerne er flere valgmuligheder. En anden ting som han også godt kan lide er, at der efter en buet tunnel kommer en feltforhindring og når man kigger op efter at have hentet sin hund ved tunneludgangen kan man pludselig se en eller flere feltopgange. Denne bane var der som sådan ikke de helt store ben i. Enkelt hunde røg på balancebommen i stedet for A-brættet og en del hunde blev draget af hjulet, da de skulle tage slalom, men forbavsende mange fik den reddet lige, inden hundene fik sat af gennem hjulet.

Vores lille hold skulle løbe som nr. 17 ud af de ialt 20 små hold. Pia og Tawi lagde ud, og det så mest ud, som om Tawi havde mistet lysten til at løbe. Tredje forhindring var bommen, som Tawi gik hele vejen ned af for at springe lige inden feltet. Nede i slalom kom Tawi i anden port og sammen fik de desværre et meget langsomt løb, hvor de ligesom aldrig rigtig fandt hinanden. 10 banefejl og 6,08 i tidsfejl.

Tina Marie og Mib var næste. Løbet gik rigtig godt, indtil det så ud, som om Tina kom lidt bagud og ikke kunne komme til at støtte Mib et sted, hvor hun skulle ud og hente et spring. Det endte med at give 5 banefejl for den vægring.

Selvom Zari er en gammel rotte, der er fyldt de 10, så var hun rigtig tændt, da hun skulle på som den sidste hund for vores hold. Desværre var hun lidt for flyvende på bommen og fik 5 fejl på nedgangen. Der var der i øvrigt rigtig mange der fik fejl.

Efter agilityrunden lå vores hold nr. 11. Kun Belgien og Spanien havde 3 fejlfrie løb på deres hold. På Spaniens hold er det bemærkelsesværdige, at det kun består af 2 personer. Dvs. den ene person løber med 2 hunde, og det er begge Dværg schnauzere, som nærmest er sikkerheden selv. De har løbet med en del år efterhånden og som nogen siger, så kan man jo slet ikke se, om han overhovedet skifter hund. At en person løber med to hunde på samme hold er også forekommende på Luxemborgs hold, men da det er sheltier er det lidt lettere at se forskel. På det slovenske mellemhold er der også en handler med to hunde.

Efter agilityrunden var det bedst placerede skandinaviske hold Finland, som jeg jo altid nyder at se. Ikke mindst fordi de har to border terriere på deres hold og jeg skal hilse og sige, at deres border terriere er tændte og rimelig flyvende. Generelt er finnerne ret glade for at løbe med terriere.

Agility Hold Mellem

Til mellemhundenes holdløb blev banen ændret lidt, men det var lidt samme tema før og efter feltforhindringerne. Denne bane åbnede efter min mening ikke op for så mange forskellige og interessante handlingsmuligheder.
Største fælde var efter balancebommen, hvor der var en tunnel, der lokkede, men hvor de skulle have et flyvspring i stedet, derefter ligeud til en spring og tilbage rundt om dette spring og ind i tunnellen. Når man kom ud derfra havde man to feltopgange, hvor det da også skete, at nogen af hundene fik valgt den forkerte feltforhindring.

Ann-Britt og Duddi var første på vores hold til at vise deres værd. Holdet startede som nr. 3 ud af ialt 22 hold. Ann-Britt havde et kanongodt løb. Og Duddi var som altid sikker på sine felter.

Jannie og Cody havde også flotte felter. Efter A-brættet har Cody meget kig på tunnellen og har næsten hovedet derinde, men Jannie redder ham og kommer flot tilbage. Ved anden sidste spring vil Jannie krydse over og Cody bliver usikker på, hvad hun vil og går ved siden af springet. De får sammen 5 banefejl og 0,78 i tidsfejl.

Jørgen og Toby lægger ud i flot stil. Men da Toby kommer ud af posen, får Jørgen ikke rigtig vist ham den næste forhindring og da Jørgen bevæger sig videre, inden Toby er med på, at han skal tage nr. 12, så følger han med Jørgen og de får også 5 banefejl og 1,16 i tidsfejl.

Vores hold slutter efter agilityløbene som nr. 10. Holdkonkurrencen føres af finnerne, som er det eneste hold helt uden fejl på både bane og på tid.

Der er ialt 4 hold som ikke har nogen banefejl.

Det var en lang dag med masse af agility og sidst på dagen var jeg bare så ør i hovedet, at jeg næsten ikke kunne huske, hvad jeg havde set af løb.
Og mit hoved kunne næste ikke rumme, at alle de løb var blevet løbet på én og samme dag. Luften i hallen var varm og trykkende, og selvom jeg var god til at drikke vand og også huskede at indtage føde, så blev jeg helt skidt tilpas i hallen til sidst. Motion manglede jeg heller ikke. Danmark holdt til på øverste tribune, og da jeg så det som en værdsat mission at holde den danske agilityverden orienteret efter hver runde, betød det at efter sidste løb i hver klasse, piskede jeg ned i presserummet i kælderen for at sende mails hjem til vores agility e-group med seneste nyt. Min opdatering foregik ved hjælp af min bærbare pc, som jeg løbende skrev på under gennemløbene, så jeg kun skulle vente på resultatlisterne for at kunne sende besked hjem.

Diva følte sig lidt understimuleret og på lufteturene sendte hun mig blikket, der betyder
ARBEJDE!!! - Please!!

Nete og Pia var efter en forfærdelig tur kommet herned. Det var vist noget med, at deres billetter var blevet annulleret af flyselskabet og de måtte sidde over 2 afgange, før de kom med et fly til Madrid. At deres bagage først ville komme dagen efter er jo en mindre bagatel (faktisk nåede de aldrig at få bagagen dernede). Men jeg var da glad for, at de var kommet, for så kunne jeg køre med dem hjem fra hallen efter at have fået sendt senest nyt hjem til alle de, der sad spændte og ventede hjemme i Danmark.

Klokken nærmede sig efterhånden 21, og vi kørte i det nærliggende storcenter for at spise. Og igen igen igen står man med spaniere, der kun kan spansk. Eller faktisk kunne denne unge pige i denne bistro godt lidt engelsk. Hun kunne i hvert fald skrive Drink, Pie og Bread på et serviet, men det gav ikke helt den ønskede logik og jeg vælger at tro, at hun ikke turde at TALE engelsk. Men det lykkedes os langt om længe at få bestilt noget mad og få det fortæret.

I Spanien køber man åbenbart hundehvalpe i storcentret

Derefter gik vi hen for at pine os selv med at kigge på de små hundehvalpe hos centrets dyrehandel. I små glaskasser lå 1-2 hvalpe under lysstofrør og havde det skrækkelig varmt. Det kan godt være, at der var ventilation, men den så ikke ud til at være særlig effektiv. Der var slet ingen aktivitet hos nogen af de ialt 5-6 hundehvalpe der var. De lå bare og gispede efter vejret, og vi fik det aldeles dårligt over at se de forhold, som man åbenbart handler hundehvalpe på hernede.

2 prustende og passive boxerhvalpe i en glasmontre