Sidst opdateret 25/4-08 Untitled Document

2. dag i Valladolid

Vi havde dyrlægetjek kl 11.57, og det viste sig heldigvis, at vi havde de rigtige hund og hundepas med til tjek. Så det gik ganske let og smertefrit.

Der var desværre lavet en fejl i vores tilmelding hjemmefra. Vi havde 9 hunde med, som skulle løbe til VM. Derudover havde vi 3 hunde med som reserver (deriblandt) Diva og jeg. Reserverne var ikke meldt til, så derfor fik vi ikke udleveret kataloger, adgangskort, startnumre osv. Det stillede os så overfor en udfordring, når vi de resterende dage skulle ind.


Nordmændene træner.

Der var træning kl 12.57 og 14 minutter frem. Nu lyder 14 minutter til 12 hunde jo ikke af meget, men jeg skal hilse at sige, at man er meget slidt bagefter. Der var 3 små baner inde på den store bane og derfor kunne alle tre størrelser var i aktion hele tiden. Det var så valgfrit, hvordan man ville træne sekvensen. En del af træningen var også lige så meget, at hundene vænnede sig til hallen og underlaget. Det kan være svært for nogen hunde at finde fodfæste på tæpper, så derfor er det meget rart, at de har haft noget tid til at løbe på underlaget, inden det virkelig går løs.

Jeg tror, det er den mest intense træning, jeg nogensinde har haft, og det var faktisk meget oplevelsesrigt at skulle træne under så meget pres, for når man ved, at man har så lidt tid, så kommer der let det samme stress og derved også samme fejl som ved en konkurrence.

Klokken 18 var der indmarch for alle holdene. Hvert land blev præsenteret og gik en runde i hallen, hvorefter hunde og førere fik lov at gå ud igen og tilbage til vores tribunepladser og nyde underholdningen, som startede med nogle overdimensionerede dukke-dyr, som jo var meget søde og sjove de første 5 minutter, men så var det knapt så sjovt. Heldigvis blev underholdningen da meget bedre.

Der kom en gruppe spanske ”folkedansere” (de hedder de jo nok ikke). Det var et flot lille danseshow på en par danse som de opførte med deres kastagnetter. Nej det var nok nærmere et imponerende danseshow, og da de begyndte at klapre med kastagnetterne, så livede folk helt op i hallen.


Spansk imponerende dans

De blev værdigt efterfulgt af Mary Ray, som lavede en til lejligheden komponeret ”tyrefægteropvisning”. Det er jo som altid imponerende at se hende udføre dog dancing. Alt i alt en meget værdig åbningsceremoni.


Mary Ray i aktion

Hjemme på hotellet ventede den mentale opvarmning og for nogens vedkommende også lidt nerver. Men hvis ikke man må have nerver til et VM, hvornår må man så?! Jeg kunne jo med sindsro lægge mig til at sove. Hele det lille hold var intakte og meldt klar til start, så min indsats ville der ikke blive brug for.

 

 

 


Website created by Perzeption  |  DHTML Menu by OpenCube