Sidst opdateret 25/4-08

Diva

Diva har i nogle sæsoner boet fast hos mig, fordi hendes tidligere ejer, Louise Møller, ikke syntes, at Diva skulle snydes for et aktivt agilityliv og dermed overdragede hun denne lille hund med det store potentiale til mig, for at vi kunne løbe sammen.

Dengang var det kun meningen, at dette samarbejde skulle vare i en afgrænset periode, men efter 3 gode sæsoner sammen, hvor Diva har boet størstedelen af tiden hos mig, spurgte Louise mig en dag, om jeg ville overtage ejerskabet af Diva. Jeg var overrasket og glad for dette spørgsmål, men skulle lige i tænkeboks. For Louise var dette tænkt som Divas 10 års fødselsdagsgave, og hun er sikker på, at Divas højeste ønske er at blive hos mig resten af sit liv. Og sådan bliver det!


Diva - Svensk Agility(hopp) Champion

Jeg har alle dage blankt afvist at ville have en sheltie, som jo også på mange måder står i skærende kontrast til terrieren. Sheltien er en meget populær hunderace indenfor agilitysporten, hvilket nok endnu mere har fået mig til at modsætte mig, men jeg må sige, at Diva har fået bidt sig fast i mit ellers så hårde terrier-hjerte.

Diva er en lille hund med et meget stort format. Hendes agilitypotentiale kan bringe hende højt til tops på verdensplan, hvis man rammer den rigtige dag. Divas bedste resultater indtil dato er individuel 12. plads til VM 2004, Guldmedalje for NM Hold 2004.

Det er i sandhed også en udfordring at løbe med Diva, da hun er meget uforudsigelig og rasende hurtig. Men samtidig er hun meget spændende, og jeg får et enormt kick af at løbe med hende. Hun har allerede lært mig meget om handling og agility, da hun straffer enhver lille fejl prompte. Samtidig er hun skøn at løbe med, fordi lykken hele tiden stråler i hendes øjne, når hun løber agility. Hun er en livsbekræftelse i sig selv at løbe med.


(Foto: www.dyreportraet.dk)

Vejen til Divas hjerte går gennem arbejde. Før Diva og jeg indledte vores samarbejde i marts 2005 har hun aldrig værdiget mig et blik og hidtil afvist mine kontaktforsøg. Nu er det jo helt anderledes. Hun har fundet ud af, at jeg er lig med arbejde, og der er vist intet Diva elsker højere end at arbejde.

Diva er en helt speciel hund i min flok, og hun lever nærmeste på sit eget niveau, som ikke er sammen med "drengene". Hun mener også at de regler, som måtte være i huset ikke er nogen, som hun skal indordne sig under. Her er hun klart husets "Diva", og hun har nogle friheder, som ingen andre hunde i mit hjem har.

I 2005 blev Diva og jeg udtaget som reserve på landsholdet til VM i Spanien. Vi kom ikke i ilden, men jeg havde en god og oplevelsesrig tur, selvom jeg ikke fik mulighed for at præge Danmarks resultat. I december 2005 fik vi lov at vise vores værd på landsholdet, hvor vi efter at have ført det nordiske mesterskab efter de to første løb, endte på en 5. plads i den individuelle konkurrence. Oktober 2006 repræsenterede vi Danmark både på hold og individuelt ved VM i Schweiz og vi fik igen lov at løbe for Danmark til Nordisk Mesterskab i 2007, hvor

Jeg er Louise dybt taknemmelig for at lade mig opleve at arbejde med en hund som Diva og ikke mindst for, at hun lader os blive sammen trods det faktum, at Louise også selv har haft mange store oplevelser med den lille smukke Diva.

 


Website created by Perzeption  |  DHTML Menu by OpenCube