Hvalsø Cup
19. april

Stævnet generelt:
Stævnet blev afviklet på Hvalsø Hundevenners arealer, som ligger midt i Kirke Hvalsø. Lige ved skolen/ hallen og ud til lidt større åbne arealer, så der var rigtig fine luftemuligheder. Arealerne er store plane græsplæner med god plads til agilitybanerne. Faktisk vil jeg mene, at Hvalsø Hundevenner er en af de klubber i Danmark, der har de bedste arealer og faciliteter.

Man kunne fra starten regne ud, at dette stævne ville blive et marathonstævne, og jeg kiggede med gru på det fremsendte program, som blev sendt til deltagernes mailbox. Hvis vi blev ret meget forsinket, så ville de sidste ekvpiger skulle løbe efter mørkets frembrud, men faktisk var Hvalsø rigtig gode til at holde tidsplanen. til op over middag kunne man faktisk stille uret efter tidsplanen.

Sidste år havde man lavet et spørgeskema efter konkurrencen, og der var tydeligvis bleve lyttet lidt til kritikken af den rækkefølge, man havde afviklet efter sidste år. De åbne klasser blev afviklet i hver sin ring fra middag og nogle timer frem, så ingen var "tvunget" til at blive til stævnet i timevis for at få sin chance for et en DM Kvalifikation.

Præmieoverrækkelserne foregik løbende og Hvalsø Hundevenner havde været på shoppingtur hos isenkræmmeren og havde også indkøbt nogle rigtig flotte gaver. Dog hørte jeg mere end een udtale, at præmiebordene var lidt ensidige, da det var de samme 5-6 ting, der lå i udvalg til hver præmieoverrækkelse. Det er jo ofte sådan, at der er nogen, som dominerer mere end andre til diverse præmieoverrækkelser, og der var da nogen, som fik samlet sig nogle dubletter, men omvendt var der så ingen vindere, der fik bedre valg end andre.

Jeg vil også godt fremhæve, at Hvalsø Hundevenner har en person, der er dedikeret til at holde deltagerne orienteret hele dagen via højtaleranlægget - som iøvrigt havde en særdeles god lyd og kunne høres tydeligt over hele stævnepladsen.

Bespisningen var udmærket og til rimelige priser. Den bestod af hjemmelavet ribbenssteg, frikadeller og pølser, hvortil man kunne få brød eller kartoffelsalat. Skulle man have lyst til selv at proviantere, så lå SuperBrugser lige overfor stævnearealet.

Hvert år uddeles vandrepokaler til den hund i hver størrelse, der sammenlagt har det bedste resultat i de to åbne klasser. I år lå den overrækkelse så sent, at langt de fleste var taget hjem. Hvilket var ret synd. Men på den anden side var det jo godt nok, for så var der færre, som opdagede, at man uddelte pokalen og æren til den forkerte store ekvipage. Det var naturligvis lidt en ærgerlig afslutning på et ellers veltilrettelagt og afviklet stævne.