Stævnet generelt:
Årets første svenske hundebegivenhed er MyDog, som er udstilling, lydighed, freestyle og agility. Det er et kæmpe arrangement, som holdes midt i Göteborg på Svenska Mässan.
Underlagt var supergodt. Kunstgræs! Svenskerne kan noget med underlaget til indendørsstævner, som vi ikke ser i Danmark. Men så stopper de rosende ord også om banens beskaffenhed. Hallen, som vi løb på havde 12 betonpiller stående i banearealet. Dommerne havde vel så vidt muligt prøvet at bygge banerne, så betonpillerne var til mindst mulig gene, men uanset hvad, så er det ikke optimalt for hundene og førernes sikkerhed, at der står genstande, som ikke sådan lige flyttes sig, hvis man kolliderer med dem.
Bemærk bundstykker på springene - og tilskuerne.
Det er IKKE deltagere, der venter.
Faktisk var det lidt på samme måde med springene, hvor vingerne var forbundet af et bundstykke, som gjorde, at springet var svært at vælte, selvom hundene løb ind i det, og jeg er ikke i tvivl om, at der var et par hunde, der slog sig på disse springstøtter.
Det var også lidt en ulempe, at hele stævnet skulle afvikles på een bane. Det gør det jo til et noget langsommeligt arrangement. Det startede kl 8 om morgenen og sluttede ca. kl 22. Og det er værd at bemærke, at der kun blev afviklet 3 klasser hver dag. AG3, SP3 samt en Super Starklasse (to åbne løb, der afvikledes over 2 dage, og hvor resultatet lægges sammen). Omvendt gav det masser af overskudstid, som evt kunne bruges på at se, hvad MyDog ellers bød på.
I Sverige går man ikke op i folks katalognumre, men kun i startnumrene. Startlisterne hang let tilgængeligt i startområdet, og de var meget overskuelige. Indsenderen havde en flip-over med store tal stående, hvor man tydeligt kunne se, hvilket startnummer, der var på banen. På den måde var det let hele tiden at følge med, selvom man ikke kendte alle hundeførerne. Og ganske bemærkelsesværdigt så manglede der aldrig hunde til start. Enten er svenskerne bare mere diciplinerede end danskerne, eller også er det svenske system bare mere gennemskueligt for deltagerne.
At svenskerne er supergode til agility, er der ingen tvivl om. Man får virkelig kamp til stregen, og svenskerne fedt-spiller ikke på en agilitybane. De giver den gas hele vejen rundt, og man opnår kun noget, hvis man giver sig fuldt ud i det selskab.
Over de 4 dage, som MyDog varede skønner man, at der har været 12.000 hunde og som følge deraf også en del publikummer. Det fik vi også at mærke i den del af hallen, hvor agility blev afviklet. Der var en stor del af dagen en kødrand af folk, der interesseret fulgte med i løbene, som blev speaket med præsentation af førere og hunde, og af og til også med lidt forklaringer om sporten. Resultatet kunne alle følge med i, da der hang en stor fladskærm i loften, som blev opdateret med stillingen efter hvert løb.
Et lille kig mere ud over banen, hvor storskærmen tydeligt ses
Salgsboder med alt i hundeudstyr var der også at finde i hallen ved siden af os. Masser af gode tilbud, og når det så skulle betales med svenske pap-penge, så blev besparelserne endnu større. Underligt at hundeudstyr er 30-40% billigere i Sverige.
Jeg kan i det store hele kun anbefale en tur til Sverige for at løbe agility. Og jeg forstår ikke, hvorfor så få danskere prøver kræfter i udlandet. Det er en stor oplevelse, synes jeg. Og når jeg "kun" giver stævnet 3 poter, så er det fordi jeg bare ikke kan se bort fra sikkerheden samt de fedtede præmier.
Mit stævne:
Diva og jeg havde ikke rigtig løbet agility siden NM. Så vi var ikke i storform. Alligevel gik det da ikke så ringe endda. Første løb synes jeg var supergodt, men desværre tager Diva en forkert tunnelindgang på 3.sidste forhindring (ligesom en del andre i den klasse).
Det blev ikke til nogen championtitel i denne omgang, men vi fik placeret os ganske fint i Superstarklassen, hvor vi sammenlagt blev nr. 4 ud af ca. 65 hunde.
