JM v/DCH Vejle og Horsens
26. august

Stævnet generelt:
Lad mig starte med at sige det med det samme. Det er svært at sætte en finger på stævnet. Men sådan er det jo ofte, når DCH Vejle har en finger med i spillet. Denne gang var Horsens og Vejle gået sammen om arrangementet, og det forløb rigtig godt. Det er muligt, at tidsplanen skred lidt, men det var nu dejligt at kunne køre som en af de sidste og se, at klokken faktisk endnu ikke havde rundet 17.

Stævnet var delt op i en agility-ring og en spring-ring, og dagen startede med de åbne klasser, da det var det sammenlagte resultat for de to åbne, som ville afgøre, hvem der skulle være de jyske mestre i år. Det betød, at man allerede ved middagstid kunne kåre mestrene. Det synes jeg var rigtig godt, for hvis der var folk, som kun var kommet for at løbe om mesterskabstitlen og ikke havde tilmeldt sig klasse 1-2-3, så kunne de køre hjem på dette tidspunkt uden at gå glip af præmieoverrækkelsen. Det gav også arrangørerne den fordel, at de havde bedre tid til at notere de fejlfri åbne løb i bøgerne, som man jo gør i DCH. Når man afleverede sin bog fik man udleveret et fint fortrykt nummer i et holdbart plast-etui med sikkerhedsnål bagpå. Så der var ingen undskyldning for ikke at bære sit katalognummer. Hvilket jo er med til at lette arbejdet for indsenderne, hvor jeg har særlig lyst til at rose indsenderen i agilityringen. En dejlig rolig udstråling, venlighed, kort information om hvor mange hunde, der skal ind, før det bliver ens tur, og hvem man skal løbe efter. Mere perfekt kan det altså ikke være.

En rigtig luksus-ting var, at man køre helt til ring-siden og lade sin bil blive stående der. Der var altså ingen som skulle slæbe deres arme lange. Jeg benyttede chancen til bare at stikke bilens snude ud på linje med teltene og spare at bakse med at rejse stævnetelt. Taget i betragtning af at jeg sjældent sidder i mit telt, så havde hundene det ligeså godt i deres bure i bilen.

Der var løbende og hurtig præmieoverrækkelse og et dejligt alsidigt gavebord med både hundeting og brugsting. Dejligt! Der var noget for enhver smag. Pokaler var forbeholdt de 3 bedst placerede i kampen om det jyske mesterskab. Hvis jeg var blevet jysk mester, havde jeg også sat pris på at få en pokal, men ellers undværer jeg gerne pokaler. Resultaterne fra stævnet var samme aften lagt ud på DCH-Vejles hjemmeside, så også der skinnede arrangørernes effektivitet igennem.

Fortæring..... Ja jeg fik ikke rigtig noget at spise den dag. Jeg synes, at afstanden til servicebygningerne var større end min sult. Der var dog under 100 meter, så det var rent dovenskab fra min side, men vi har i egen klub også konstateret, at jo tættere på banen forplejningen ligger, jo mere afsætning er der på den konto. Men jeg så da folk komme med pølser, og hørte også en enkelt tale om en frokostbuffet for kr. 20. Og det lød da som en god (og billig) idé, som måske havde fortjent lidt mere opmærksomhed i højttaleranlægget, som heldigvis blev brugt flittigt til at annoncere banegennemgange og præmieoverrækkelser.

Mit stævne:
Jeg havde Charlie og Diva med. Charlie var kun tilmeldt i de åbne klasser og løb et par pæne løb, som jeg er fint tilfreds med, når jeg ser på hans svingende stabilitet og samarbejde i denne sæson. Samlet set blev han nr. 5 i kampen om mesterskabstitlen.

Diva startede med at løbe et pænt hurtigt løb i agility åben og indtog en 2. plads og var 5/100 sek efter Mille. Desværre var hendes springløb noget af det værste, vi længe har leveret sammen. En vægring, et spring fra forkert side i et "stakit", en tøvende tilgang til en tunnel og en nedrivning. Så Mille og Lillian kunne velfortjent putte mesterskabstitlen i lommen. Tillykke til dem.

Det er rart at have en så dejlig lige konkurrent i DCH i år. Det er sjovest, når man har nogen at løbe op med, og Mille og Diva er pt. meget lige, så derfor pressede jeg også Diva maximalt i Spring 3, efter at have set Lillian løbe et fejlfrit og optimalt løb. Faktisk troede jeg ikke, at det var muligt for mig at slå dem. Men det lykkedes at slå Mille med mere en 60/100, så det var jeg da meget tilfreds med, men inden jeg kendte tid og resultat var jeg bestemt også meget tilfreds. Det var en af de løb, hvor man er helt høj, når man kommer i mål.

På Ag3 banen misforstod Diva mig og det kostede dyrbar tid, men ellers var jeg godt tilfreds med løbet.

Faktisk kørte jeg yderst glad og veltilpas hjem fra dette stævne.