Gåsahoppet, Oxie BK (Sverige)
6.-7. April

Stævnet generelt:
En del danskere havde taget turen til dette svenske stævne, som blev afholdt mellem Malmø og Ystad. Stævnet blev afholdt i en fodboldhal på 3. generations kunstgræs. Og det var også lidt specielt kunstgræs. Den grønne del af underlaget var blødt og forholdsvis fint og i det grønne lå der små sorte granulater som i udseende mest af alt mindede om muselort.

Underlaget var lækkert at løbe på - eneste ulempe var at ens sko var fuld af "muselort" bagefter.

Den unge svenske Tobias, der løber fantastisk med sine spidser

Udover at det var indendørs og på kunstgræs, så var der også besøg af Yngve Sommer, som skal dømme VM. Det er hele 3 faktorer, der har ligheder til et VM. Derfor kunne man da også undres over at der ikke var flere af landsholdskandidaterne, der havde taget turen til Sverige. Men også den skarpe konkurrence fra alle de bedste svenske ekvipager burde trække i dem, som gerne ville prøve kræfter. Svenskerne er dygtige, ingen tvivl om det.

Stævnet var et af de 3 stævner, som talte til udtagelse til det svenske agilitylandshold og nerverne sad lidt udenpå tøjet på nogen af svenskerne. Apropos tøjet så var alle de svenskere, som løb efter landsholdet blevet udstyret med en T-shirt med påtrykt tekst, så alle kunne se, hvem kandidaterne var.

AgÅben stor klasse

Stævnet havde kun klasse 3 samt åbne klasser og blev afviklet i to ringe og som deltagende med to stk klasse 3 hunde i hver sin størrelse, så var det naturligvis en anelse stressende, men det havde jeg nu forudset, inden jeg kom derop. Men det lod sig gøre og svenskerne var da også lydhøre for, at man ikke kunne løbe med to hunde i samme ringe indenfor samme minut. Så der gjaldt naturligvis samme fleksibilitet, som vi kender det i DK.

Svenskerne har ellers et dejligt system hos indsenderen. Der var en stor tavle med startnumrene. Dvs ens katalognummer var faktisk uden betydning. Men man skulle kunne huske sit startnummer. Hvis man ikke selv kunne huske det, så hang der ved indgangen også en tavle med fortegnelse over alle starterne i klasserne, hvor man så aflæse sit startnummer. I indsenderområdet meldte man sig ved at sige sit startnummer, hvorefter man der blev sat en prik eller andet tegn ved ens nummer. Efterhånden som hundene kom start, blev deres startnumre streget ud, og man kunne let følge med i hvor langt, man var kommet i klassen. Det gav et dejligt overblik.

Ny FCI-regel om at der må laves kombinationer med ned til 2 m mellem springene,
voldte lidt besvær for nogen af hundene.

Kataloger var der ikke noget af, men man kunne et par uger inden stævnet hente startlisterne på stævnets hjemmeside og skrive dem ud, hvis man følte for det. Ellers hang alle startlisterne jo i overskuelig orden ved indgangen.

De to ringe var delt op med agility i den ene ring og spring i den anden ring. Formiddagen gik med at afvikle klasse 3 i hver af ringene. Ringene var næsten færdige samtidig, og der blev overrakt præmier for klasse 3, mens de byggede om til åben klasse i de to ringe. Præmierne var brugspræmier i diverse afskygninger samt håndlavede keramik-gæs som gjorde det ud for pokaler.

Ja Agility er vel også for sjov..... Husk det!

Nogen af os danskere kom også for at få en svensk titel med hjem. Jeg selv inklusiv. Desværre blev det ikke til nogen titel til os. Diva var ellers tæt på, men sprang feltet på A-brættet i AG3 om søndagen. En sjælden fejl for os, og derfor ekstra ærgerlig sådan en dag, for havde det ikke været for de 5 fejl, så havde vi haft certet og dermed fået titlen SAGCH.

Hvad VI ikke kunne, det kunne Ann-Britt og Duddi så til gengæld. Lørdag blev Duddi både Svensk Agility Champion og Svensk Hopp Champion. Super flot! Sarah og Simic kunne efter søndagens Agility3 bryste sig med titlen SAGCH.

Mit stævne:
Sjældent har jeg følt mig så uoplagt til et stævne og om det var grunden til de lidt skuffende resultater ved jeg ikke, men Diva og jeg havde nogle rimelig gode løb, men med dumme fejl i mindre eller større grad, men uanset hvad nok til at ødelægge mulighederne for placering. Vores bedste placering var en delt 2. plads i AgÅben om søndagen. Det mest skuffende var naturligvis det felt vi missede i AG3.

 
En lykkelig (og træt) Diva ser agility fra tilskuerrækkerne

Charlie løb svingende i tempo, men havde et par helt gode gennemløb med pænt tempo, men det gav alligevel lidt tidsfejl. Pga. svensk landsholdsudtagelse var banetiderne meget stramme. Charlies bedste resultat var en 10. plads i AG3. Men Charlie kom da igennem 7 ud af 8 baner.

Se baner og resultater fra stævnet her