Vilhelmsborg Cup
11.-12. marts
Stævnet generelt:
DCH Risskovs årligt tilbagevendende begivenhedsrige stævne. Det holdes, som navnet antyder på Vilhelmsborg (Danmarks Nationale Hestesportscenter) lidt syd for Århus.
Selvom det var bidende koldt udenfor, så var det lidt lunere indendørs i den store opvisningshal, men overtøjet kunne nu ikke undværes. Der var god plads til både 2- & 4-benede.
Stævnet blev afviklet som to selvstændige stævner i samme weekend. Der var også sørget for fællesspisning for de, som overnattede. Der var ekvipager fra nær og fjern, såsom Sjælland og Nordtyskland. Som afslutning på stævnet blev der afholdt en finale for de hunde, der havde samlet flest point i de åbne klasser. Finaleløbende blev afviklet med den god intensitet fra publikum. Det er desværre ikke så tit, at man oplever at løbe til sådan en intensitet.

Sanne Ammitzbøl iklædt sæsonens grimmeste hovedbeklædning
En af de rigtig gode ting ved dette stævne var, at det var pokal-løst. Præmierne var udelukkende sponsorpræmier, og de personer, som var til præmie-overrækkelse blev ført hen til præmiebordet, hvor der var frit valg på alle hylder mellem de præmier, der var lagt frem til klassen. Den højest placerede valgte først. Modellen er tidligere set til bl.a. Dania Cup, og det er efter min mening den bedste måde at afvikle præmieoverrækkelse med sponsorpræmier på.
Der var godt styr på ringene, og afviklingen forløb meget glidende, og vi var begge dage foran programmet. Det sker jo ikke så tit til stævnerne. Det var dog lidt knebent med opvarmningsplads mellem ringene. Og skulle man finde mere at sætte fingre på, så skulle det måske være, at indsenderne ikke var så gode til at kalde folk frem til start og orientere om rækkefølgen. Det hjælper ikke så meget at følge med i programmet, hvis der er ændringer i startrækkefølgen. Men det var dog kun mindre skønhedspletter på et ellers perfekt stævne.

Annette Tofte og Pei-Pei på agilitybanen
I caferiteriet kunne man også forsyne sig, selvom maden derinde var prissat lidt i den dyre ende, men det kan arrangørerne ikke lægges til last for, da de ikke stod for kantine-driften, men det er i sig selv en luxus at have et cafeteria, hvor man kan købe lidt af hvert.
Det var rigtig skønt med speakere, som hele tiden prøvede at orientere om, hvad der foregik i ringene og gerne et par ord med på vejen til nogle af deltagerne.
Alt i alt var Vilhelmsborg Cup et stævne som indfriede mine store forventninger.
Mit stævne:
Diva:
Agility 3: Disk
Agility Åben : Nr. 1
Spring Åben : Disk
Spring 3 : Disk
Agility 3: Nr. 4
Agility Åben : Nr. 1
Spring Åben : Nr. 17
Spring 3 : Disk
Charlie:
Agility 3: . Disk
Agility Åben : Nr. 4
Spring Åben : Nr. 4
Spring 3 : Nr. 4
Agility 3: . (trukket)
Agility Åben : Nr. 6
Spring Åben : Nr. 7
Spring 3 : Disk

Dødtrætte Diva knalder brikker i sofaen efter et hårdt stævne
Både Charlie og Diva var kvalificeret til Finalen. Diva var med i kraft af sine to førstepladser og havde derudover en disk og 5 fejl i de åbne. Hun havde også klassen bedste tid og jeg var lige ved at tro, at jeg ville vinde finaleløbet, da Diva fejlvurderede anden sidste spring og dermed fik en nedrivning. Trods det synes jeg, at vi havde et fantastisk finaleløb.
Charlie lå nr. 1 op til finalen, men han havde også klaret sig ret godt og havde løbet lutter fejlfrie løb i de åbne klasser med præmiegivende løb i alle 4 åbne. Da finaleløbet blev afviklet på en springbane, vidste jeg, at det ville være svært for Charlie at gøre sig gældende, men jeg prøvede da at klemme den sidste rest af energi ud af ham, og jeg var godt tilfreds med hans præstation.
|