DCH Vestfyn/Odense aug. 2006

Stævnet generelt:
DCH Vestfyn og DCH Odense havde slået pjalterne sammen og arrangeret et weekendstævne på Vestfyns skønne arealer ved Føns.

Vejret holdt tappert igen og vi blev forskånet for regn, som ellers var det, som vejrguderne gennem de foregående uger, havde skænket os mest af.

Vestfyn råder over skønne arealer, der ligger helt ud til Lillebælt. Man skal blot over en mindre vej, og så er der mindre end 100 meter til vandet. Badetøjet var nu vist ikke i brug for nogen af de 2-benede deltagere. Den nærliggende spejderhytte var back-up på toilet-faciliteter, hvilket vist var meget godt, da klubbens eget toilet vist kom lidt i problemer. Og det er jo lidt noget l... at mangle et toilet, når mere end 100 mennesker delvist havde slået lejr på arealerne.

Campingvogne var der rigtig mange af. Det var bestemt også attraktivt at deltage begge dage. Faktisk var stævneprogrammet som 2 én dags stævner holdt efter hinanden Den store forskel var, at man kun skulle betale det høje startgebyr på kr. 90,00 for sin første start om lørdagen og de efterfølgende starter i weekenden kostede kr. 30,00.

Flyvende lab

Søndag gik det dog lidt galt med bespisningen, da krybben vist var ved at være tom. Måske havde deltagerne været mere sultne end forventet. Men det er en svær balancegang at sørge for, at der er mad til alle – uden at man brænder inde med for meget mad.

Den største ros skal klubberne nu have for deres afvikling. Søndag var jeg vidne til, at man fik afviklet de to åbne klasser samt klasse 1-2-3 i agility og spring. Første start var programssat til kl 8.30, og da klokken var 14.00 havde sidste hund løbet i de ordinære klasser. Det synes jeg er rigtig flot klaret. Der var trods alt 100 hunde. Det kørte som en leg, og indsenderne var gode til at holde folk til ilden. Der var generelt god stemning og lidt musik i højttalerne fra morgenstunden, mens folk gik den første banegennemgang.

Duddi

Toppen på kransekagen var en finale for den tredjedel af hundene i hver klasse, der havde fået flest point i de åbne klasser. Man fik point efter den placering som fik i de åbne klasser, så man kunne faktisk godt komme i finalen, selvom man måske indkasserede en disk. Finalen blev afviklet efter de ordinære klasser og dertil hørende præmieoverrækkelser. På den måde var ingen tvunget til at blive, men det var der heldigvis mange der gjorde alligevel. Hans Peter Dinesen havde bygget en spændende bane, hvor de (tilsyneladende) usynlige fælder først lå ved de sidste 5 forhindringer, hvor mange fik sat deres finale-placering over styr. Det at løbe finalen gør åbenbart generelt noget ved folk og deres ageren på banen.

Mit stævne:
Jeg var der faktisk mere af nød end af lyst, forstået på den måde, at deltagelse var ret ubelejligt for mig ift. Min planlægning. Jeg skulle nemlig til bryllup lørdag over middag, men nåede alligevel at løbe de åbne klasser med både Charlie og Diva, inden jeg satte kursen mod Haderslev igen. Det nødvendige i deltagelsen lå i, at jeg manglede en fejlfri spring Åben med Diva for at komme med til DCHs DM, som jeg lidt uventet fik mulighed for at deltage i, da den sidste landsholdssamling inden VM var blevet flyttet. Den skulle have ligget i samme weekend.

Det store konkurrencemenneske kom op i mig, da jeg øjnene en mulighed for finaledeltagelse. Så jeg besluttede at pudse Charlie af lidt før planlagt efter hans sommerpause. Det viste sig at være et helt godt sats fra min side, og jeg fik i den grad indfriet alle mål og mere til.

Diva

Charlie løb nogle stabile og pæne placeringer ind i de åbne klasser, som alle 4 var fejlfrie. Diva vandt begge spring åben, men fik ret ubrugelige placeringer i Agility Åben. I den ene opfandt hun en anden bane, end den dommeren havde tegnet. Det kommer man ikke så langt med. I den anden fejlvurderede hun totalt et spring, som hun bragede ind i og væltede. Hun burde nok være disket, men fik bare en røvfuld fejl for det.

Ikke desto mindre kom begge hunde i finalen. Diva havde et ret godt finaleløb, og det var en lækker fornemmelse at løbe til finalen. For mig var det en mental opvarmning til det kommende VM. Diva var urørlig efter sit løb, og selvom der manglede et par hunde mere, så vidste jeg, at sejren lå i vores hænder/poter. Der er trods alt ikke så mange små hunde herhjemme, som kan holde hendes tempo.

Charlie accelererer på en hjemtur

Charlie havde også et udmærket finalegennemløb, men han løb ikke rigtig igennem. Så jeg forventede blot at jeg måske kunne blive placeret i Top 3, men minsandten om ikke de efterfølgende hunde bommede den og dermed endte Charlie og jeg som vindere af finalen for mellemhundene.

Jeg synes selv, at det var noget af en triumf at vinde finalen for begge størrelser. Så det tillader jeg mig at være lidt stolt over.