Vårhoppet, Malmø d. 26. maj 2006

Stævnet generelt:
Oxi BK og Trelleborg havde inviteret til et 3-dages agilitystævne i Malmø. Pga. weekendens landsholdssamling havde jeg kun mulighed for at deltage om fredagen. Muligheden for igen at prøve kræfter med VM dommeren, Mias Laamanens baner samt muligheden for at gøre Diva til Svensk Spring- og Agilitychampion fik jeg mig til at melde Diva til dette stævne. Da Charlie ikke har en blodprøve med påvist rabies antistoffer syntes jeg, at det blev for bekosteligt, at tage ham med.

Tilfældig hund "skudt" på agilitybanen.

Stævnearealet var delt op i 3 baner, hver især med henholdsvis klasse 1, 2 og 3 baner. Man kunne så koncentrere sig om en ring (i tilfælde af at ens hund(e) er i samme klasse i begge dicipliner). Det havde desværre også den ulempe, at man ikke kunne følge med i, hvad der foregik på det øvrige baner, da der var sat telte op mellem ringene. Det var på den anden side en nødvendighed, da der i forvejen var knap med plads.

Starten på vores besøg var derfor også lidt anstrengende. Da vi ankom kunne vi se, at der var meget lidt plads. Vi forhørte os, hvor vi måtte opstille vores telte for denne ene dag, og fik accept til at sætte teltet op. Lige da Pia og jeg var færdige med at "pløkke" teltet fik vi at vide, at vi ikke måtte stille telt op der. Om igen! Lidt anstrengende, for vejret denne dag var også lidt omskiftelig og vinden af og til også lidt vild.

Der er mange terriere i agility-sporten i Sverige

Mit indtryk af svensk agility er, at der er en langt større race-variation, end vi ser hjemme i Danmark. Mit indtryk er også, at ungdommen er mere aktiv i sporten i Sverige. I Danmark har forældrene deres børn med til stævner, i Sverige fik jeg indtrykket af, at det ofte var omvendt.

Jeg fandt aldrig ud af, om man kunne købe kataloger til stævnet. For jeg ville heller ikke anse det for at være nødvendigt. Forudfor stævnet kunne man nemlig gå ind og printe alle relevante oplysninger ud fra stævnets hjemmeside. Hvis man ikke havde printet noget ud derfra, så var der ophængt startlister, som efterhånden som klasserne blev afviklet, blev afløst af resultatlister. Mens klassen var under afvikling, kunne man følge resultaterne på opstillede skærme.

Ikke alle hunde har en lige yndig springteknik

Der vare heller ingen grund til at sulte. Der var spændende udvalg i cafeteriet. Der var bl.a.smurte højbelagte madder, grillede pølser, grillede bøffer i hjemmelavede burgere. Derudover var der udvalg i slik og div. kager.

Pia Metz og Chip havde et rigtig godt stævne. Hun blev nr. 5 i Spring3 og blev nr. 2 i Agility3. Dermed blev Chip Svensk Agilitychampion efter et rigtig flot agilityløb. Hun var dermed som den eneste dansker til præmieoverrækkelse i de individuelle klasser, men jeg skal også love for at den præmieoverrækkelse lod vente på sig. Nu var det mest almindelige vist også, at man deltog alle 3 dage, så de andre havde nok ikke så travlt med at komme derfra. Da præmieoverrækkelsen endelig fandt sted, var de da også så søde, at starte med Agility 3 mellem, så vi kunne sætte kursen hjemad.

Pia genner på Chip, der nu kan kalde sig Svensk Agility Champion.

Det var spændende at løbe stævnet i Sverige, og Mia havde lavet nogle spændende baner. Som vi også så det i Gundsølille, så gik hun ind og justerede baner efter hver størrelseskatagori, så ingen af de tre størrelser hunde, løb helt den samme bane.

Mit stævne:
Diva:
Agility 3: Disk.
Spring 3 : Nr. 13 - Hun fik en vægring på sidste spring, men ville ellers være blevet Svensk Agility Champion.

Turen til Sverige var bestemt ikke spildt, selvom jeg efter sidste løb stod med en noget ærgerlig fornemmelse. Hjemturen på Agility 3 var på en lige linje et A-bræt og efterfølgende 3 spring. Diva havde et supergodt og hurtigt løb. På A-bræt får hun også sit felt (et tyndt et af slagsen), men hun forlader feltet, inden jeg giver lov og kommer dermed fysisk et godt skridt foran mig. Samtidig går jeg lidt i stå psykisk, da det sker og så kommer jeg da først bagud og efter A-brættet er der fremadsendelse over 3 spring. Fremadsendelser er ikke Diva stærke side, men jeg synes, at jeg har fået det til at virke godt fra og med denne sæson. Desværre vender hun sig og kigger efter mig lige før sidste spring, hvilket resulterer i, at hun løber udenom sidste spring. Hvis ikke det havde været for denne vægring, så var Diva blevet Svensk Agilitychampion.

Jeg må indrømme, at det tog mig noget tid at lægge skuffelsen fra mig........