Gundsølille, 25. maj 2006
Stævnet generelt:
Hvert år på Kristi Himmelfartsdag afholder Pudelklubben Agilitystævne på Gundsølille Hallens tilstødende arealer. Det er lige som en tradition, som man kan tage af føle på.
Ikke fordi stævnekvalitet og vejret har nogen sammenhæng som sådan, for arrangørerne er jo ikke herre over vejret. Men til dette stævne fik vi en sandt vifte af majvejrets luner. Dagen startede med en mindre storm, hvor teltene blafrede noget i vinden. Det var bidende koldt og jeg var nok ikke den eneste, der var glad for at have vintertøj med. Over middag blev vi overmandet af et mindre uvejr, der på kort tid gav ret meget nedbør, deriblandt hagl i massevis. Da først denne byge var drevet over, så kunne vi nyde et skønt forårsvejr resten af dagen.

Sikke det haglede
Gundsølillestævnet havde gjort et dommer-scoop, idet den finske VM dommer, Mia, skulle dømme til stævnet. Mia laver som regel ret interesssante baner og udover det, så er hun den mest medlevende dommer, jeg har oplevet. Hun lever sig så meget ind i løbene på banen, at man næsten kan se ærgelsen malet i hendes ansigt, når det går galt for hund og fører på hendes baner.

Ja, som man kan se her var vejret jo ret omskifteligt
Tidsplanen skred, og klokken blev temmelig mange, før sidste hund havde løbet. Det er lidt ærgerligt, når det hele falder fra hinanden. Noget af skylden kan vi sikkert godt give dommernes lange baner.
Fortæring var lagt i hænderne på Gundsølillehallens cafeteria, som kunne sørge for et varieret udvalg.
Præmieringen var Pudelklubbens sædvanlige glas, som kan ombyttes til værdikuponer.

Ingo prøver kræfter med Emil
Mit stævne:
Diva:
Agility 3: Disk.
Agility Åben : Nr. 1
Spring Åben : Nr. 1
Spring 3 : Nr. Nr.1
Charlie:
Agility 3: .Disk
Agility Åben : Nr. 9
Spring Åben : Disk (Disket på en total dum førerfejl, som man kun kan kalde noget "japperi")
Stævnet var kvalifikationsgivende til FUFAs DM og fejlfri løb i de åbne klasser er jo altid kærkomne. Derfor kunne det også godt ærgre mig lidt, at jeg satte Charlies sidste fejlfri løb i Spring Åben over styr. Det havde jo været rart at have dem alle i hus. Efter kun to stævner mangler jeg nu kun en springkvalifikation med hver af hundene. Men glæden og stoltheden over at vinde 3 ud af 4 klasser med Diva kan jo altid dæmpe den værste ærgelse over min dumhed med Charlie.
|