DCH Horsens, Givskud Zoo. 10. juni 2006

Stævnet generelt:
DCH Horsens er godt igang med at skabe en ganske god agilitytradition ved at afholde et stævne i Givskud Zoo. Det er jo en supergod idé at holde stævnet inde i Løveparken, da det jo virkelig er med til at gøre sporten til en vaskeægte familiesport, hvor kæreste/ægtefælle, børn og bedsteforældre da også kunne ses blandt deltagernes påhæng.

Der var også andre hunde-aktiviteter end agility i Givskud Zoo.
Her viser Lise Lotte Christensen klikker-træning med Carlo

Det superpositive ved stævnet var, at hundeføreren fik en fribillet + 1 ektra fribillet for sin første tilmeldte hund og for hver følgende tilmeldte hund med samme fører, fik man endnu 1 fribillet. Så med mine 2 tilmeldte hunde, fik jeg både kæreste og barn med mig ind i parken.

Der var anlagt midlertidig campingplads bag banen, så man havde mulighed for at vågne op til fuglefløjt og løvebrøl. Det i sig selv var måske lidt af en oplevelse. Derudover var der disket op med eksotiske retter med kød fra div. udenlandske vilddyr. Et spændende tilbud om at smage lidt anderledes mad.

Dorthe Frandsen i fin handling

At stævnet lå i selve Løveparken havde også lidt sin pris. Eksempelvis var baneforholdene ikke helt optimale. Agilitybanen var ligesom hjertet i stævnet og deromkring var der delvis speakning. Det var vist ikke en post, man havde fået besat inden stævnet. Springbanen lå noget afsides derfra, og det var svært at følge med i stævnet derfra. Desuden oplevede jeg i springbanen også en indsender, som meget stædigt holdt fast i benævne folk med deres startnumre og konsekvent aldrig ved navn. I min jobmæssige kundeservice-verden oplever jeg det, at benævne folk med numre fremfor navne, som værende upersonligt og meget lidt serviceminded. Vi har alle det samme navn til alle stævner, men vi får jo nye startnumre til hvert stævne. Man kan nemmere hjælpe indsenderen med at lokalisere folk, der ikke lige hører deres nummer eller er opmærksomme på deres nummer, hvis folk benævnes med navn.

Jeg synes Laila kigger noget efter Jim, mon hun frygter en "håndsoprækning"

Belært af erfaring fra sidste år havde jeg besluttet ikke at løbe dagens sidste klasse, som var agility åben. På den måde fik jeg tid til at gå rundt i parken og nyde de smukke dyr. Ellers ville jeg ikke have følt, at jeg havde tid og ro til at gå rundt i parken. Hvis jeg skulle have ventet med at gå rundt til efter præmieoverrækkelsen, så var parken desværre lukket for publikum. Selvom resultaterne løbende var klar og var hængt op til offentlig skue, så tog det en evighed (læs: over en time) fra sidste hund havde løbet til præmieoverrækkelsen gik igang.

Præmierne bestod af div. sponsorpræmier, som var pakket i poser og tasker. Det var lidt som at få lykkeposer. Derudover havde DCH Horsens fået et hav af sponsorpræmier, som de havde valgt at afvikle i et amerikansk lotteri. Det gav naturligvis mulighed for at komme hjem med gode ting, selvom man (som jeg denne gang) ikke havde det bedste stævne. Det gav naturligvis også klubben mulighed for at tjene ekstra penge.

Smukke Louie på springbanen
Foto: www.schnauzerpower.dk

Da jeg kun deltog lørdag kan jeg naturligvis kun vurdere denne ene stævne-dag. Men jeg er bekendt med, at der søndag var en finale for de hunde, som klarede sig bedst i de 4 åbne klasser. Det synes jeg er et interessant initiativ, som giver lidt mere at løbe efter.

Mit stævne:
Diva:
Agility 3: Nr 3 (Jeg skulle lige eksperimentere lidt med blinde skift og fik vægring).
Spring Åben : Disk (På springbanen havde Diva generelt ingen hørelse og var i den grad ulydig)
Spring 3 : Disk

Charlie:
Agility 3: Nr. 1
Spring Åben : Nr. 7
Spring 3 : Nr. 6 (sjusket handling trak ham udenom et spring)

Resulatmæssigt var dette vist det ringeste stævne for mig i lange lange tider.