DCH Vejle 6. maj 2006

Stævnet generelt:
Her skulle jeg faktisk slet ikke have deltaget, da jeg var blevet pålagt at skulle noget andet end lige stævner i denne weekend, men dette arrangement blev aflyst for mindre end en uge siden. Jeg valgte derfor at spørge i Vejle om jeg kunne luske en eftertilmelding igennem. Det kunne trods den meget korte varsel godt lade sig gøre.

Et lille kig ud over banearealerne

Vejret var fantastisk. Det luftede lidt, men solen skinnede som på en god sommerdag, og det mindede mig om, at jeg faktisk altid bliver skoldet til dette stævne. Mon DCH Vejle har en hemmelig aftale med vejrguderne?! År efter år afholdes stævnet også på samme gode arealer, hvilket jo bestemt ikke trækker ned for stævnet.

Stævnet er altid velbesøgt. Det var det også i år, selvom det blev afviklet samtidig med DKKs internationale agilitystævne i Hillerød. Derfor afvikledes konkurrencen også traditionen tro på 2 baner. En springbane og en agilitybane. Afviklingen af klasserne forløb yderst glidende og i raskt tempo.

Dejligt med et stævne, hvor mange forskellige racer var repræsenteret.

Mit første løb var ca kl 9, og da klokken var omkring 14, havde jeg løbet mine 8 løb. Præmieoverrækkelserne blev afviklet løbene og havde ikke brugt præmiebudgettet på pokaler. Faktisk var der kun pokaler til klasse 1. Ellers bestod præmierne af sponsorpræmier og indkøbte hundeartikler. Alt efter placering havde man frit valg på det præmiebord, der hørte til ens klasse.

AgÅben

Tiden skred lidt til slut på dagen, hvor resultaterne for bedst i åbne og bedst i 4 løb skulle regnes sammen. Men det betød måske knap så meget i sådan et dejligt vejr.

Mit stævne:
Diva:
Agility 3: Disk.
Agility Åben : Nr. 1
Spring Åben : Nr. 1
Spring 3 : Nr. 1

Charlie:
Agility 3: Disk.
Agility Åben : Nr. 3
Spring Åben : Nr. 2
Spring 3 : Disk

Både Charlie og Diva vandt sammenlagt de åbne klasser i henholdsvis lille og mellem. Jeg synes, det var stort at opnå med begge hunde på samme dag.

Bedst i de åbne klasser for lille, mellem og stor.
Det virker så overvældende og næsten pinligt at skulle køre det væk på en sækkevogn