NM Stockholm 2005
(fortsat)

Vi nåede Stockholm d. 9. dec kl 21.45 fredag aften. Det var en lang tur – lettere præget af lidt startvanskeligheder, men da først vi havde fået læsset alle fem hunde og fem mennesker så gik det nu bare derudaf.

Der kan være en del i en focus stationcar. Det har Pia og jeg ofte bevist, når vi gør hinanden følgeskab på de mange ture rundt omkring til stævner. Og denne gang var ingen undtagelse. Kabinen var fyldt til bristepunktet. Ann-Britt, Pia, Jesper, Laila og jeg samt vores tilsammen 5 hunde. Dertil kommer jo bagage og bure til hundene i hallen, fordelt i bilen og i tagboxen.

Men det er jo hyggeligt at køre sammen, og det gjorde det mere lempeligt at være chauffør på den ca 850 km lange tur. Det eneste problem vi havde på køreturen var, at vi havde svært ved at opnå enighed om musikken, der skulle spilles på turen, idet 67% gerne ville høre julemusik. Nu er det så ikke alle steder, at demokratiet hersker, så der blev ikke så meget julemusik til stor ærgrelse for Laila, Jesper og Pia.

Lidt pjat i kulissen med Bianca,
som var helt i det høje gear.

Lørdag var der officielle AG-klasser. Man startede dagen med afvikling af klasse 1. Og aldrig har man da set så langsom en afvikling af et stævne. Jeg tillader mig at sige, at de var langsommere end de værste af DCH-klubberne. Endelig kunne vi komme til at løbe vores klasse 3. Banen var ret svær. Især var der en svær slalom indgang, hvor hundene kom næsten vinkelret på og en del fik fejl den indgang. Også en kombination i slutningen var temmelig svær og mange blev disket, fordi hunden tog en forkert forhindring.

Denne lørdag var min første officielle optræden på udenlandsk grund. Og det vil da være en optræden, som jeg sent vil glemme. Efter at have sendt Diva på bommen,ville jeg skifte bag hende og spurtede om på modsatte side af bommen, hvor jeg total mister fodfæste og ruller rundt, mens der går et gys gennem publikum. Diva fortsætter ned af bommen, hvor hun på nedgangen begynder at undre sig over mit fravær og kigger tilbage efter mig. Jeg kommer på benene og er sammen med hende nede ved feltet, som bliver markeret på flotteste vis. Men sikke en udenlands-debut. Inden dette stunt var vi dog disket pga fejl-bane.

Generelt gik det ikke så godt for de danske hunde i denne klasse 3. Mest ærgerligt for Sarah var det dog, at Simic var blevet Svensk Agility Champion, hvis ikke Sarah havde skubbet til vingen på et spring, så overlæggeren faldt ned.

Zari -eneste danske hund uden fejl eller disk i AG3

Eneste danske hund, som var fejlfri i klassen var Zari. Så som sådan tegnede det jo ikke så godt for Danmark, hvis dette var det bedste vi kunne præstere. Zari blev nr. 4 i klassen.

Lørdag aften havde vi socialt samvær med middag på hotellet sammen med de øvrige nordiske landshold.