Lørdag

Lørdag var den store hold-dag. De små hunde skulle lægge for. Holdet skulle ind som nr. 4. Agilitybanen havde masser af små fælder, men var ikke rigtig svær. Det gik hurtigt op for os, at Peter Kindle, som skulle dømme os ikke havde samme hårde linje på vippen som sin finske kollega, Mia.

Annett og Zari skulle lægge ud. Zari er ikke så god til at søge slalom selv, og det kostede desværre 5 fejl. Egentlig havde vi kalkuleret med at en evt. fejl ville komme hos Unique eller Diva, som måske tidsmæssigt havde bedre råd til at rette en fejl. 6,48 fejl endte Annett og Zari med. Jeg var næste med Diva. Det gik rigtig godt, indtil vi nåede nedgangen på bommen, hvor Diva pludselig var smuttet bag om min ryg. På mirakuløs vis fik jeg hende styret over det rigtige spring - og fra den rigtige side. Der var lidt gys i hallen, nåede jeg i skyndinge at opfatte. Afslutningsvis søgte Diva et forkert spring, men jeg fik hende skreget ind på rette kurs igen. Diva er sjældent særlig interesseret i at komme mål. I hendes verden burde en agilitybane være på 40-50 forhindringer.Vi var fejlfri - Hurra!

Unique skulle på som holdes sidste hund og havde et flot fejlfrit løb i en rigtig god tid. Faktisk var det vist den næstbedste tid overhovedet. Det lille hold fik sammenlagt 6,48 fejl og efter klassen lå vi ca. nr. 12-13.

Susanne og Unique

Mellemhunde fik en ny bane, som umiddelbart virkede lidt lettere. Samme kombination efter bommen, men her fik rigtig mange mellemhunde fejl. Heldigvis for især mellemhundene havde dommeren ikke spor fokus på flyvere på vippen. Ann-Britt og Duddi lagde for hos de danske mellemhunde med et kanon-løb. Jørgen og Toby fik fejl på nedgangen på bommen og derefter misforstod de hinanden ved springet bagefter, hvor de først fik en vægring og bagefter nedrivning på samme spring. På hjemturen pillede Toby en "sten" af muren, og selvom tiden var ganske god, så nytter det ikke så meget med 20 fejl i bagagen. Tina og Chester leverede et flot og sikkert løb.

Efter lidt underholdning med nogle dygtige lokale dansere, blev banet bygget om til springhold for små hunde. Mia var dommer, og det svære på denne bane var helt klart "stakittet" midt på banen, samt en lille fælde til sidst på banen, hvor man kunne falde i, hvis man mistede orienteringen og fokus i sin iver for at komme i mål.

Annett og Zari lagde igen for, og det var et rigtig godt løb, men desværre falder Annett i den sidstnævnte fælde og får sendt Zari over et forkert spring, og det lille hold er nu ligesom ikke rigtig med i kampen. Vi har aftalt, at vi naturligvis skal forsøge at køre så sikkert som muligt, selvom det koster tid, men da jeg ser, Annett bliver disket, tænker jeg kun på at fyre Diva helt af på banen og så må det briste eller bære. Det går fantastisk godt og hurtigt, indtil vi når til tunnel nr. 2 på banen, hvor jeg ikke løber langt nok med op til tunnelhullet, hvilket får Diva til at vende om og gø mig op i hovedet. Jeg sender hende påny afsted, men Diva er så stresset, at hun faktisk vægrer igen, og jeg må nærmest kaste hende ind i tunnellen. Vi får dog kun 5 fejl for det og har et godt løb med en god hjemtur, som jeg ellers var lidt betænkelig ved, da jeg følte det lidt svært at løbe med de lange distancer med et ben, som føltes som om, der var indlagt beton-implantater.

Så er det hjemad!

Susanne og Unique løb som vores sidste hund og havde et super godt og hurtigt løb. Jeg kunne ikke se løbet, men kunne høre postyr på tilskuerpladserne, da Susanne vist er mere eller mindre ved at falde over Unique før tunnel nr.1. Holdet endte på en 15. plads.

Følelserne i et team kom faktisk lidt bag på mig. Det var hårdt at komme i mål og se, Annett sidde meget følelsespåvirket ude ved banden. Hun var så ked af at have misset, da alle (inklusiv det lille hold) havde troet mere på, at disk ville være noget som enten Diva eller Unique ville påføre holdet. Det gjorde så ondt på mig at se Annett så ked af det. Jeg var ikke det mindste skuffet over hendes præstation på banen. I agility kan alt ske - og det går stærkt, men jeg blev meget påvirket af Annetts reaktion.

Ann-Britt svæver i mål

Mellemhundene fik en ny bane, som til forveksling lignede banen til de små hunde. Kombinationerne skulle bare tages i en anden rækkefølge og "stakit-kombinationen" var rettet lidt ud og dermed gjort lettere end på de små hundes bane. Til gengæld blev tilgangen til tunnellen efter stakittet sværere, fordi hundene slet ikke så tunnellen. Ann-Britt og Duddi lagde for med et rigtig godt og hurtigt løb. Duddi var i den grad tændt. Jørgen og Toby var næste danske ekvipage. Jørgen var rystende nervøs, inden han gik på banen, men han og Toby havde et flot løb, hvor Jørgen virkelig havde glæde af, at Toby kunne køres snært rundt om vingerne. Tina og Chester løb også fejlfrit og alle tre hunde løb næsten i samme tider og i lang tid lå det danske mellemhold med bedste sammenlagte tid.

Da vi ikke selv kunne gøre hente metal, så valgte den danske lejr at heppe på vores nordiske venner. Sverige lå nr. 2, men fik desværre en disk. Dermed gik det helt i fisk for dem. Men der blev metal til Norden. Finland vandt med sammenlagt 5 fejl, efterfulgt af tjekkerne (som iøvrigt vandt for de små hunde). Norge vandt bronze. Alle 3 lande havde sammenlagt 5 fejl.

Et skulderklap fra Pia til Gitte

Spændte sad den danske lejr og ventede på, at metal skulle regne ned over os, når de store skulle løbe hold. Vi lå nr. 4 og chancerne for metal synes rigtig store. Yankee og Gitte lagde ud og strategien for de store var at køre sikkert og fejlfrit. Men med banetiderne til et VM tålte Yankee ikke rigtig, at man slet ikke pressede ham og kørte den oversikre vej. Han fik 1,89 fejl, men det var vist helt i tråd med holdets målsætning. Sarah fulgte flot efter med snævre vendinger, men Simic misforstod Sarah og løb forbi et spring. Sarah fik rettet fejlen, og vi krydsede nu fingre for, at Ready kunne køre igennem uden fejl, men Ready fik for meget kig på et forkert spring og blev disket på fejl-bane. Tænk at det kan gå så galt så hurtigt!! Det eneste hold, der kunne holde alle hundene fejlfri på begge baner var Kroatien. Med 5 fejl kom Spain og derefter Sverige. Igen nordisk metal, men desværre ikke til Danmark. Vi havde alle en forestilling om at skulle spise en festmiddag, men men men...... det blev bare til Burger King og en stor pakke tudekiks.