Fredag

Dagen startede igen tidligt, da vi alle skulle stille op udenfor hallen kl 08.00 klar til indmarch. En indmarch er altid festlig og det var især dejligt i år, fordi der er så mange danskere nede at kigge og heppe. Men under indmarchen spottede vi også et par danske flag i den tyske lejr. I DCH Ribe har vi fået to tyske medlemmer og de hilste på os med dannebrog. Jeg har hørt rygter om, at de har taget 50 danske flag med. Dejligt med ekstra support.

Efter indmarchen fik vi taget de obligatoriske holdbilleder, hvorefter de store hunde skulle gøre klar til at gå individuel banegennemgang for springklassen.

Det danske agility-landshold

Banen var 172 m og standardbanetiden 39 sek = 4,4 m/sek.og tegnet af Mia. Den sværste passage på banen var helt klart vinklen mellem 2. og 3. spring, hvor hunden skulle tages imellem, men en del af hundene gled og for mig at dømme så det ud som om, handlernes planlagte handling gik helt i vasken og en del hunde vægrede derfor på 3. spring, fordi de kom for spidst på springet. Derudover ramte en del hunde ind i hjulet, som var 2. sidste forhindring. At dømme ud fra første runde på underlaget, så er underlaget godt for nogen, men absolut skidt for andre. Det kunne man især se ud fra de mange hunde, som mistede fodfæste på banen, men nogle hundeførere gled også. Banen var som sådan ikke meget svær, og vores første hund i ilden var Simic, som havde et suverænt løb, hvor hun lige hakkede mere end 1 sek. af den tid, som den førende hund havde fået ca. 50 starter forinden.

Verdens bedste springekvipage - Sarah & Simic

Peter havde også et rigtig pænt løb, inden Max misforstod ham desværre og gik i posen. Så Peter og Max debuterede desværre til VM med en disk. Søren og Zimba holdt skansen, selvom løbet til en start virkede lidt panisk. Efter deres løb lå de nr. 21. Sarah holdt føringen klassen ud og stemningen i den danske lejr var høj.

Springbanen, individuel til mellemhundene var tegnet og dømt af Peter Kindle og var 164 m med standardbanetid på 39 sek, svarende til 4,2m/sek. Banen virkede umiddelbart ikke specielt svær. Det mest drilske var vel mest den sidste tunnel, som efterhånden som flere og flere løb igennem den blev mere og mere deform, med det resultat, at hundene blev derinde meget længe. Dorte og Boban var de første danskere i klassen, og Dorte var tydeligvis meget nervøs og kun lige akkurat fejlfri. Hendes tid var 38,99. Jørgen og Toby havde et godt løb, men det var også en meget god bane til dem, da der var åbnet op for mange handlingsmuligheder. Tina og Chester var vores sidste danske ekvipage. De havde også et godt løb, men ligesom Toby, så havde Chester næsten slået lejr i den sidste tunnel. Desværre havde vi efter springløbet ikke nogen mellemhunde i Top10, men et agilityløb kan jo som bekendt ommøblere noget på rækkefølgen.

Chester i slalom

Springbanen, individuel til de små var ligeledes tegnet og dømt af Peter Kindle. Det var også en bane med gode handlingsmuligheder. Faktisk synes jeg, at hans baner umiddelbart virkede lidt for lette til at være VM-baner. Rasmus og Bluebee var den føste af de små fra Danmark. Han kom også et godt stykke i et godt gennemløb før det gik galt og BlueeBee misforstod Rasmus og tog en forkert forhindring. En lidt kedelig debut, som jeg desværre fulgte op på med en ligeså kedelig disk kun 3-4 hunde efter. Diva lagde ud med at kigge mod det forkerte hul i første tunnel, som lå som forhindring nr. 2. Umiddelbart tror jeg, at det er var årsagen til, at jeg ikke fik skubbet hende langt nok ud på forhindring 4, som hun vægrede og jeg fik ikke stoppet hende i at tage nr. 5 bagfra. Derfra var der kun at samle hende op igen og give den fuld gas og teste hende af. Bagefter glædede jeg mig over, at jeg fik løbet optimalt på den passage, som jeg synes var sværest for os. Så efter løbet fyldte den glæde mig langt mere end skuffelsen over en disk. Men det nytter jo heller ikke at græde over spildt mælk.

Diva i slalom

Ganske få hunde efter os skulle Susanne og Unique på banen. Jeg krydsede fingrene det bedste, jeg havde lært. Unique har virkelig farten til at kunne gøre sig gældende. Desværre vægrede Unique på den første tunnel og fik en nedrivning på 15B. Men eller havde de et flot løb, hvor Susanne godt nok måtte råbe meget højt for at få Unique til at se slalom. Vi må nok erkende, at der ikke er noget individuelt medaljehåb for de små hunde.

Agilityholdløb for de store hunde var dagens sidste begivenhed. Vi skulle løbe som et af de første hold. Gitte og Yankee var de første af vores store hunde. Løbet var fejlfrit, selvom Yankee var lidt tung bagi og havde en lille skovtur efter A-bræt. Sarah og Simic havde et rigtig godt, hurtigt og sikkert løb, og det gav jo lidt ekstra spænding og pres til Kim og Ready, som løb sidst. Men også Kim kom helskindet igennem og vores store hold lå efter klassen som nr. 4. Der var kun 5 fejlfrie store hold.

Flyvende Simic i holdløbet.

Mia lagde meget hårdt ud med at dømme meget hårdt på vippen, men desværre synes jeg ikke, at hun holdt en hård linje konsekvent. Af og til "buhede" publikum også over hendes vippe-kendelser. Det fik mig til at glæde mig over, at hun ikke skulle dømme os små hunde i noget, som vi kunne bruge til noget - også bare bede om at mellemhundene kan holdes deres hunde på vippen i søndagens individuelle løb.

Men en dejlig VM-dag med masser af medaljehåb og spænding til mesterskabets sidste to dage.