Ugekursus hos Ribe Hundevenner, 2007

Vi fik virkelig lov at debutere i vores nye hundeklub med 10-dages uafbrudte arrangementer. Det traditionelle ugekursus fra DCH Ribe var et af disse arrangementer.

Ugen før kurset havde vejret mest været til lange bukser og overtøj, men det fik ende, da vi skulle til at løbe agility. Temperaturer mellem 25 og 30 grader er måske ikke det mest optimale agilityvejr, men som sædvanlig kommer man fra ugekurset med god agility i lommen og masser af hyggeligt samvær med andre agility-tosser.

Christina og Perle

Der er stor søgning til dette årligt tilbagevendende kursus, men naturligvis er der ingen der viger deres plads på holdet, så der bliver meget sjældent plads til nye deltagere.

Selvom man gør tossede krumspring,
så er det ikke sikkert at man kan få plads på kurset

Igen i år havde vi 4 instruktører, men kurset var nærmest delt i to. Den ene halvdel havde Sarah Lorentzen og Jenny Damm og den anden halvdel (som jeg var en del af) havde Carina de Silva og Jens Nielsson. Det er jo en fremragende trænerskare at kunne mønstre. Alle trænerne har repræsenteret deres land ved VM, og to af dem er eller har været verdensmestre.

Poul og Djiini under Jennys kyndige vejledning

På 5 dage (inkl. 1 fridag) fik man 12 timers intensiv træning, fordelt mellem to instruktører. Jeg deltog med Diva på alle 6 træningspas. Diva er klart mere tændt på agility og mere ligeglad med varmen end Charlie.

Det gennemgående tema hos Carina var at forberede sin hund inden næste forhindring - og især før posen. Sikkert noget som mange inkl. jeg selv ikke har tænkt så meget over.

Hvorfor tager Carina sig til hovedet, Morten?

Hos Jens skulle der bare løbes, løbes og atter løbes. Jens havde 7-8 meter mellem forhindringerne, og hvis han skulle lave en kort bane, så var den på 14-16 forhindringer. Jøsses, hvor folk de pustede. Carinas træningspas fik som følge af det næsten status som afslappende pas, hvilket nu ikke var sandt, men Jens´ baner skulle man bare løbe som sindsyge på - og så i 28 graders varme.....

Ja, der er en dagsrejse mellem forhindringerne.

Heldigvis havde vi adgang til hundebruser og en murerbalje med vand, så vi kunne køle hundene. Vejret gjorde da også, at vi de sidste par dage flyttede nogle af træningspassene, for at undgå træning i middagsstunden. Ikke mindst fordi DMI frarådede, at man overhovedet opholdt sig udendøre mellem kl 12 og 15. Set i lyset af det var det jo ikke så smart at lade 4 instruktører stå og stege i direkte sol i 2 timer i dette tidsrum.

Det var middagsstunden bedst egnet til

Nogen mente iøvrigt at Jens nærmest blev helt ondskabsfuld, da han efter en særdeles glad aften på kurset, havde fået lidt for meget sprit og blev temmelig beruset. Et par unavngivne personer havde ved denne lejlighed pyntet ham med flødeskum og foreviget det på mobiltelefonens kamera. Jeg vil da ikke afvise, at der efter denne aften blev et par meter længere mellem forhindringerne. Det kan også være at det forinden var meningen, at der skulle være så langt.

Tag jer i agt for denne mand - og ikke mindst hans træningspas!

Jeg vil gerne knytte en kommentar til Jens´ meget lange baner. Når Jens selv løber disse baner, så stopper han mange gange undervejs og belønner. Derved løber hunden kun 4-5 forhindringer mellem sine belønninger. På den måde kan man holde gejsten oppe på sin hund på de lange baner.

Allan og Zantos

Jeg kan ikke sige så meget om træningen hos de øvrige instruktører, da jeg jo ikke havde dem. Men som jeg kender dem, så må det også have været godt.

På kurset er der altid en fridag for både hunde, hundeførere og instruktører. Denne dag brugte mange i Legoland. Nogle tog over grænsen eller et smut til Esbjerg. Jeg og et par andre tog hundene med i den nærliggende hundesvømmehal. Hverken Diva eller Cookie er begejstret for vand, så det blev Echo og Charlie, som kom med. Echo er bare en vild vandhund, som kastede sig i bassinet gang på gang.

Vild Våd Vandhund, Echo

Flere fotos fra ugen