Ugekursus i Ribe, 2006

En særdeles sol-beskinnet juli-uge samledes 32 hunde og deres førere for at træne agility sammen. Det var 4. år i træk, at jeg deltog ved dette kursus. Størstedelen af kursisterne var indlogeret på klubbens "campingplads", hvor stemningen altid er helt i top. I år var der givet plads til nogle ekstra ekvipager, da der var indsat en ekstra instruktør. De fire supergode instruktører til dette kursus var: Tina Mette Jørgensen, Jenny Damm, Jens Nielsson og Carina de Silva.

De 4 instruktører

Vi var fordelt på 8 hold med 4 ekvipager på hvert hold. Hver anden dag havde man to træningspas og hver anden dag et træningspas. 

På sådan en uge får man lært en masse nyt agility, men ikke mindst så får man også hygget sig sammen. Hver morgen severedes en dejlig morgenbuffet, som blev anrettet af de altid villige hjælpere i DCH Ribe. Det er fantastisk, at nogen står tidligt op for at anrette morgenmad til os til kl. 8. Og det gør de helt frivilligt. Det samme gentager sig til frokost, kaffetid og til aftensmad. Uden disse flittige hjælpere ville ugekurset ikke være det samme.

Aftensmad i haven

Aftenerne blev brugt på at købe is i Ribe, spille fodbold, fiske, se VM i fodbold, lade sig drikke under bordet af Jenny Damm eller hvad man nu har lyst til.

Mandag:

Træningspas ved Tina Mette Jørgensen

På forhånd havde jeg frittet Tina lidt for, hvad temaet på dette træningspas skulle være og havde fået at vide, at det var slalom-indgange og handling. Derefter var det ikke svært at vælge, hvilken hund jeg skulle lade deltage. Diva havde nemlig haft lidt besværligheder med de svære slalom-indgange til blandt andet lansholdssamlingerne.

Mikkel og Kaare på Tinas bane

Men det havde hun dog ikke på dette træningspas, som faktisk gik så godt, at det kun var lidt fin-pudsning på træningssektionerne, som vi kunne arbejde med. Så jeg var meget godt tilfreds med, hvordan Diva lagde ud. Det er jo alligevel sin sag at træne i 31 graders varme.

Om aftenen sørgede Dortes sorte cocker, Baresi for fælles aktivitet. Han blev skræmt ved hytten, hvor Mette og Dorte var indlogeret og tog derefter flugten ud over engene ved Tange. Det var som at lede efter en nål i en høstak, selvom 30-40 personer ledte på kryds og tværs. Stakkels Baresi var i den grad på ude-bane, men efter 4 timers "udflugt" fandt Baresi endelig tilbage og alle kunne ånde lettet op.

Dorte og Baresi genforenet

Tirsdag:

1. Træningspas ved Jens Nielsson.

En rigtig interessant bane, hvor tunnellen lå som et U under balanceopgangen. Men udover det gav banen rig mulighed for at få trænet i at tage imod - eller "främforbyttning" som det hedder på svensk (det er ikke givet at det staves helt sådan), som jeg jo nok mener, at Jens i den grad er en sand mester i. Udfordringen ved balancen var tilmed også krydret med svære slalom-indgange.

Morten og Makker prøver kræfter på Jens´ bane

Træningspasset gik rigtig godt for os, og Diva viste endnu engang, at en af hendes stærke sider er at komme meget tæt rundt om vingerne.

2. Træningspas ved Jenny Damm

Uha, der var lidt udfordring i dette pas. Det var ikke så meget banerne, som var svære, men det var måden, som Jenny ville have, at vi handlede. Når vi havde forberedt hunden på, hvor den skulle drejes hen efter springet, så skulle vi dreje kroppen og bakke ud til siden, mens hånd/arm holdt retningen frem mod det spring, som hunden skulle tage. Det var vist en bevægelse som flere lige skulle have indøvet.

Jenny instruerer Laila, mens Louie interesseret ser til

Når først bevægelsen var indøvet uden hund, så synes jeg faktisk, at det gik fantastisk godt, og Diva og jeg havde et dejligt succesrigt træningspas hos Jenny.

Aftenen bød ikke på den helt store fællesaktivitet - Baresi blev omhyggeligt holdt i snor hele dagen. Pladsen var vist mest delt op i dem, som ville se VM i bold og os andre, som var ligeglade med fodbold. Jeg fik så trænet lidt med Cookie på agilitybanen og kunne endnu engang undres over, at jeg ikke løber lidt mere agility med ham, for han kan jo godt.

Rundt omkring i små grupper sad fodboldfolket samlet og bold i TV

Onsdag :

Træningspas med Tina Mette Jørgensen

Banen som var stillet op til dette pas, gav en del udfordringer. Vi løb først to mindre sektioner, hvor anden sektion især var fyldt med fælder - altså forhindringer, der kunne lokke hundene ud af kurs. Eksempelvis skulle hundene i en tunnel, der lå gemt bag opgangen på et A-brættet, men i lige linje lå også en tunnel. Det kan være ret svært at få sin hund manøvreret over til en skjult forhindring, når der ligger en tilsvarende forhindring ligefor. Det var en blandt flere ting, som drillede især os på denne bane.

Indi smyger sig tæt om vingen

At træne i 30 grader og derover tærer hårdt på hunde og førere. Til dette træningspas var jeg kørt lidt i sænk og kom rigtig skidt fra start. Som Tina sagde, så havde hun aldrig set mig være så dårlig til at holde fokus. Mine signaler til Diva var sjuskede/utydelige, hvilket ret hurtigt gjorde Diva frustreret og stresset. Dermed var det træningspas ikke den helt store succes. Vi fik dog vendt det til noget positivt hen i slutningen.

Diva og jeg - trætte efter træningspasset med Tina

Torsdag:

1. Træningspas ved Jens Nielsson.

Vi arbejdede videre med at tage imod hundene, og Jens var ikke tilfreds, hvis buen var bare 2 cm for stor, så var det bare om igen. Efter en bane, hvor vi skulle tage rigtig meget imod, skulle vi løbe en bane, hvor slalom var centrum. Vi kom gennem slalom 3 gange fra 3 forskellige vinkler, som jo naturligvis var ret udfordrende vinkler.

Tempo holder skarpt øje med Kim.

Til at starte med var jeg ret utilpas i dette træningspas, og jeg havde problemer med at orientere mig og holde fokus, men da jeg kom igang, så gik faktisk meget godt, og vi fik fundet rytmen. Især gik slalombanen godt. Det er jo glædeligt, hvis vi kan lægge slalomproblemerne bag os.

Pia og Chip skærer buer ned til et minimum

2. Træningspas ved Jenny Damm

Jenny startede med bevægelsesundervisning. Vi følte os ærlig talt lidt komiske, da vi stod og hoppede som slalom-skiløbere uden ski. Lotus synes vist også, vi så lidt åndsvage ud. Måske var det derfor, han sprang hen og nappede Jesper i låret. Den første bane vi skulle løbe tog klart udspring i vores skiløber-træning, hvor håndretning og fodretning skulle være modsat hinanden. Den havde været rigtig let at løbe, hvis vi måtte handle, som vi havde lyst til, men det var jo ikke lige Jennys plan.

Enten siger Laila "Louie" ellers er hun i hvert fald noget indsunket i ansigtet

I næste bane skulle vi stadig bruge vores skiløber-træning, men der var også en bane, hvor vi havde brug for andre værktøjer, som nok kunne løses med lidt mere basale handlingsmetoder - og vi fik tilmed lidt friere hænder til at løbe banen.

Jenny ser til mens Charlotte skifter bag Enzo

Udover en kombination (eller rettere et spring), så fik jeg første lille bane til at lykkes meget godt. Ved næste bane ville jeg prøve en lille fræk smutvej, og Jenny hjalp mig med at løse det videre forløb på banen, selvom jeg handlede den på en anden måde end mine holdkammerater. Jeg måtte dog alligevel ty til deres handling til sidst, da det fik banegennemløbet til at virke bedre som helhed. Jeg var meget tilfreds med Divas og min præstation og især også glad for, at Jenny kunne se en klar udvikling i Divas og mit samspil fra sidste år og frem til nu.

Dejlige Diva - veloplagt og opmærksom

Efter sidste træningspas følte jeg mig også godt slidt. Det er enormt hård at træne i sådan et vejr. Hele ugen havde termometeret ligget på ca 30 grader. Det var også en af grundene til at Charlie slet ikke kom til at løbe på nogen af træningspassene. Han er meget påvirket af varmen og mister hurtigt gejsten i varmen. Men jeg synes også, at det var vigtigere at videre-udvikle Divas og mit samarbejde. Charlie og Cookie måtte derfor nøjes med aktivering om aftenen, når temperaturen var mere menneskelig.

Charlie kunne bedre lide at bade i søen

Tak til instruktørere, hjælpere, medkursister og ikke mindst Pia Metz og Hans Peter Dinesen for sådan et fantastisk arrangement. Der findes ikke nogen bedre måde at holde ferie på.