Klikkerkursus
(d. 3.-4. feb 07)
Med en dugfrisk Echo i huset, havde jeg besluttet, at jeg gerne ville arbejde mere med klikker på ham, end jeg har gjort på Charlie og Cookie. Da jeg hørte, at jeg kunne komme på klikkerkursus, da Echo var 9 uger, så slog jeg til.

Træning på banen
Min formodning var, at jeg ville arbejde mere intenst med klikkeren, hvis jeg fik det sat lidt mere i system, mens Echo var rimelig ung.
Kurset blev holdt hos Bodil Frandsen i Skørping. Bodil er uddannet adfærdskonsulent og holder af og til kurser som dette.

Echo og medkursisten Carlo
Kurset indeholdt en meget stor del teori, især om emnerne "dæmpende signaler" og "hvalpens faser". Selvom meget af det var kendt stof, så var det meget rart at få genopfrisket emnerne og ikke mindst have muligheden for at stille relevante spørgsmål ift ens egen hund/situation.
Mellem teori-timerne arbejdede vi med klikkeren. Desværre indeholdte kurset for lidt klikkertræning ift min forventning, men da jeg havde Echo med som min primære hund, så fik jeg så meget andet med hjem. F.eks masser af socialisering af Echo. Men han fik da også trænet med klikkeren.

Echo mellem poterne på Irsk Ulvehund, Charlie
Derudover fik han hilst på meget store hunde, da jeg sov hos Cookies opdrætter i Hadsund. Det var en ekstra sidegevinst ved kurset. Udover store hunde var der også kanin og katte i huset.

Echo undersøges af Faroh
Det var som altid dejligt at besøge Heidi og Jørgen. Cookie kunne også godt kende stedet og blev også begejstret ved gensynet. At dømme ud fra nedenstående billede, så blev Echo også ret begejstret ved besøget.

Sofie-Helene nusser Echo, som er helt i ekstase
|