Hvalpene 0-4 uger
(nyeste indlæg øverst)
Update 22.12.06
Sidste hvalpebesøg i år blev aflagt på Als. Den mørke har nu fået små spidse hjørnetænder, og det har generet den lidt. Så det er ikke kun børn, der er pivede og urolige, når de får tænder.

Et lille gab!
Nu kan de to små drenge på Als gå - eller hvad man nu kalder sådan en let slæbende gang. De kan knurre, når man driller dem. Ja, det ender jo nok med at blive to kvikke border-drenge.

Et par sovende hvalpe
Update 16.12.06
Tidligt op lørdag morgen og så kurs mod Augustenborg. Jeg var så heldig at komme til spisetid og fik fornøjelsen af at give Den Mørke fra Als sutteflaske. En lille glubsk dreng. Jeg prøvede også at skyde et par billeder af dem, men det var ikke let at få fanget dem. Det er et par krudtugler. De vejer også omkring 500 g. Men de er næsten umulige at veje, fordi de er så energiske.

En lille sulten herre.

Stop,hold!! Sæt os ned. Vi skal frem i verden!!
Update 15.12.06
De to fyre på Fyn har fået endnu et besøg. De har nu fået øjne og sårene på den med infektion var helede. Desværre manglede dens bror et kvart øre. Sikkert Twix´ værk. Jeg er glad for, at hvalpene blev taget fra hende. Jeg benyttede lejligheden til at veje de to, som vejede 510 g og 535 g. To små fede basser.

Update 071206:
Jeg har besøgt hvalpene på Fyn, som også har fået en ammemor. Tæven med hvalpe på 7 uger er blevet tildelt opgaven at amme (suppleret med flaske) og sørge for de to små fyre. De så fine og livlige ud. Desværre har den ene lidt infektion efter det bid, som den fik efter fødslen. Men dyrlægen er fortrøstningsfuld.

Nora med sine amme-børn
De to fyre på Als har det også rigtig fint. Jeg er dagligt i kontakt med Dorthe, som har dem i amme-pleje. Jeg modtager mange dejlige billeder. Udover tævens mælk får de lidt flaske for at sikre, at de får alt, hvad de skal bruge. Zizzi er en super kærlig mor for sine egne 3 plus sine 2 bonus-hvalpe.
07.12.06 En uge gamle
|